Bedstemors hjemmestrikkede råd
I min familie har der altid floreret mange ideer om farerne for helbredet af de temperaturfald, der sker om vinteren. Man skulle have godt med tøj på, men så heller ikke for godt med tøj på, da man angiveligt risikerede at blive snotforkølet af at have det for varmt. Så jeg kan ikke mindes, vi føjede handsker, halstørklæde og uldsokker til den tykke frakke.
Tilsyneladende er det dog kun en myte: ifølge eksperterne i virologi, bliver man ikke forkølet af kulden og gennemtrækket. Ellers ville de sande ”Vikinger”, som vinterbader, endda igennem huller i isen, hvis det skal være, være konstant forkølet, hvilket slet ikke er tilfældet. De siger tværtimod, at de stort set aldrig er forkølet.
Så hvorfor er man hyppigere forkølet om vinteren end om sommeren?
Forklaringen er såre enkel: om vinteren opholder vi os mere indendørs, fordi det er koldere udendørs, og der med skabes der større potentiale for smitte.
Løsningen er også til at få øje på med det samme: hvidløg! Fordi hvidløg styrker immunforsvaret og holder folk to meter fra livet ;-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home