Ufattelige nyheder
Sommetider kan man læse nyheder i avisen som mere end noget andet ligner vittigheder, nogle endda med ret dårlig smag, og som kun kan få en vis troværdighed qua deres kilde. Forleden dag har både Ritzau og Reuters, begge anerkendte nyhedsbureauer, således lagt navn til følgende ufattelige nyhed:
”Blind trafikant ræsede gennem OldburyHvad siger I så? Det var rent held, at han ikke var totalt døv (hvilket ville have umuliggjort, at han hørte efter vennens køreinstrukser), eller manglede begge hænder, eller var lammet!… Og hvilket handicap havde mon vennen for at deltage i et sådant tåbeligt og potentielt sundhedsfarligt arrangement?
En blind mand i Storbritannien har tilstået at have fræset gennem byen Oldbury med 56 kilometer i timen. Manden styrede udelukkende bilen ved hjælp af instrukser fra sin medpassager. Ud over at være blind er manden desuden delvist døv, har rystelser i benene og kun to fingre på højre hånd”.
Beklager hvis jeg trådte nogen for nært eller sårede nogen, det har bestemt ikke været min mening: jeg kan ikke lide, at man gør grin med de handicappede eller med handicaps, og plejer ikke selv at gøre det, men dette scenario var bare for meget.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home