“Jubiii – så er ferien forbi!”???
Med den første ferieuge allerede afsluttet og den anden klar til at forsvinde igennem fingrene på mig med lysets hastighed, har jeg en overhængende fornemmelse af, at al ferie er for lidt. Jeg indrømmer, at jeg derfor slet ikke fatter dem, der altid går og længes efter ferieafslutningen, så de kan starte på arbejdet igen. Hvilket tilsyneladende er et udbredt fænomen, i hvert fald i Danmark, hvor hver 3. (eller 29 %), og især mænd, ifølge flere meningsmålinger udtrykker præcis denne… psykotiske mening. Som eksperterne forklarer ud fra en teori om, at vores personlighed mere og mere knytter sig til arbejde, og at ferien har været så fantastisk, at man er helt klar til at starte igen. For ikke at tale om, at mænd synes at foretrække arbejdsmæssige krav frem for de familiemæssige, som jo stiger i en ferie tilbragt i familiens skød.
…
Nå, jeg ser kun to muligheder: enten er der kun en forsvindende lille del af min personlighed, der knytter sig til jobbet – uanset hvor meget jeg kan li’ det, og det kan jeg – eller så har jeg aldrig haft så fantastisk en ferie, at jeg har følt mig parat til at starte igen – hvilket er tvivlsomt… det mest sandsynlige er således, at der går en del skøre mennesker rundt, som ikke kan nyde sand afslapning :-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home