fredag, juli 17, 2009

Hunde og ejere
Jeg har altid hørt at hunde i særdeleshed er tilbøjelige til at få visse lighedspunkter med deres ejere – at hunde med godmodige ejere selv bliver godmodige, og de mere aggressive tilsvarende har aggressive ejere. Det sides at hunde og ejere endda nærmer sig hinanden udseendemæssigt, men det må være en overdrivelse. Og man siger jo så meget, at jeg gik ud fra, at der var tale om gamle myter. Men tilsyneladende er det sandt: ifølge avisen Daily Mail har en gruppe østrigske forskere ledet af dr. Friederike Range fra universitetet i Wien for nylig konkluderet, at hunde indtager ejernes såvel intelligens som moralske værdier.
Eksempelvis retfærdighedssansen og jalousi: da de bragte to hunde sammen og behandlede dem forskelligt mht. at give kiks til den ene men ikke til den anden som belønning for forskellige tricks, bortvendte den “forsmåede” hun snuden (som på billedet) og holdt op med at gennemføre trickene – som om den sagde: “nå, men er I uretfærdige overfor mig? Så gider jeg heller ikke lege mere. Ha!

Eller er denne såkaldte videnskabelige konklusion mon endnu et eksempel på tendensen til at personificere kæledyrene? Jeg har aldrig selv haft kæledyr, så jeg vil helst ikke udtale mig om det…