torsdag, juli 30, 2009

Zzzzzzzz
Der er mindst fem ting hos teenagerne, som gør deres forældre desperate og rasende: den emotionelle ustabilitet, impulsiviteten og den manglende omtanke i forhold til risici og konsekvenser, tilbøjeligheden til at svare igen og opsøge konflikter og skænderier, den passende korte hukommelse – og tendensen til at sove længe. Dem, der har forsøgt det, ved, at det stort set er umuligt at vække en teenager tidligt om morgen, hvilket nemt bliver en anledning til frustrationer og frugtløse klammerier. Og jeg gentager: frugtløse klammerier! For der er intet at stille op: ifølge en australsk undersøgelse foretaget af forskeren Greg Murray ved Swimburne University of Technology i Victoria og offentliggjort i Journal of Adolescence er der ikke tale om dovenskab, ej heller ond vilje og ikke engang fordi, der er sent oppe og spiller på computer heller. Det skyldes ganske enkelt hjernen, som i teenageårene er programmeret til en anden døgnrytme med at gå sent i seng og stå sent op, hvilket slet ikke passer sammen med skoleårets skema.

Ren og skær biologi, så… giv dem lidt plads, ok?