Med et smil...?

En af de planer, som det ikke lykkedes mig at gennemføre i påskeferien var at pudse vinduer. Jeg havde simpelthen ikke mod til det 1) fordi jeg er rigtig dårlig til det – jeg efterlader altid de dér trælse mærker efter opvaskemidlet, og så er så meget arbejde bare spildt – og 2) derfor hader jeg at pudse vinduer, og det er altid det, som ender med at blive udsat på ubestemt tid. Derfor var det med en blanding af håb og skepsis, jeg læste i avisen, at det er muligt at se på enhver huslig pligt med et smil. “Hmmm... så en hvilken som helst huslig pligt?...” Ideen var at omfordele pligterne parret imellem, så hver blev ansvarlig for dem, de er glade nok for og slap for det, de ikke bryder sig om at lave… samt gøre de huslige pligter så hyggelige som muligt ved at lytte til musik samtidig…
… hvilket er nemt nok eksempelvis hvad bilvask angår, da 32 % af kvinderne men kun 14 % af mændene hader det. Eller tøjvask, som 25 % af mændene men kun 12 % af kvinderne ikke kan holde ud.
Men det hjælper mig ikke spor i forhold til vinduerne, da 53 % af kvinderne og 39 % af mændene haver at pudse vinduer…
… jeg tror at den eneste farbar og realistisk løsning vil være at betale nogen for at gøre det for os… for ikke engang med baggrundsmusik og café latte ville jeg kunne tage mig sammen.