fredag, april 24, 2009

Shhhhhh!…
Og nu at vi er i gang med at tale om arbejde, og hvad det er tilrådeligt, og hvad det ikke er, kom jeg i tanke om en nyhed, jeg læste på et tidspunkt om emner, som er bedst helt at undgå at dele med kollegaerne. Ifølge hjemmesiden Careerbuilder.com er det således at foretrække ikke at tale om:

1. Sygdomme: hvis du begynder at tale om sygdomme, vil dine kollegaer være tilbøjelige til at behandle dig på en anden måde, som en patient, og enten bliver de lidt nedladende som overfor et barn, eller så som et råddent æg og undgår dig.
2. Fortrolig arbejdsinformation:pssst, har du hørt, hvem der skal fyres?” Hvis ikke du kan tie stille med den slags informationer, før eller siden bliver det dig!…
3. Planer og at sige op: hvis det kommer din chef for ørene risikerer du enten, at han kommer dig i forkøbet, eller at han begynder at behandle dig som om, du ikke længere var der, så alle de andre får de interessante projekter.
4. Hjertekvaler: sæbeoperaer er sove på tv, men ikke særlig sjove, når man er tvangsindlagt til at følge dem på tæt hold. Og du risikerer at miste din troværdighed, hvis der er melodrama den ene uge og tale om evig kærlighed den næste.
5. Politik: det bringer det mest intolerante op i folk og giver kun ballade.
6. Religion: af samme grund.
7. Løn: de fleste bryder sig ikke om at debattere om emnet, og det kan give anledning til spekulationer om, hvorfor du tjener så meget – eller så lidt…
8. Dit liv i overhalingsbanen: dit jet set liv skaber kun misundelse.
9. Terapi: det er stadig tabu, og du risikerer at gøre det akavet for andre og at de undgår dig eller taler om dig bag din ryg.
10. Dagligdagsproblemer:åh, jeg ved slet ikke, hvordan jeg kan få det til at fungere med fuldtidsjob og også nå at gå til aerobics, hente børnene på institution, lave aftensmad, få dem i bad og have tid til mig selv”. Et råd: shhhhhh!
11. Sladder: før eller siden bliver du selv målet.

Og pas endelig på med at skrive om personlige eller arbejdsmæssige frustrationer i blogs eller andre offentlige hjemmesider – hvem ved om dine kollegaer eller, hvad det er værre, din chef også læser dem?… Også at undgå er at være kontorets komiker, som gør grin på andres bekostning.

Så det er bedst ikke at nævne frustrationer i bloggen…? ;-)