fredag, april 10, 2009

Pizza ad libitum
Pizza
er dronningen af fast food, kejserinden blandt hurtige måltider men alligevel er det sådan, at mens sandwicher kan købes alle vegne, har pizzaen hidtil haft yderst begrænset tilgængelighed: enten måtte man hente den i pizzeriaet, eller i dem med lidt mere service kunne man få den bragt hjem. Og når pizza tilfældigvis er den eneste fast food, man kan li’, er det irriterende ikke at have den til rådighed når og hvor som helst… det er jo den rene diskrimination!
Nogen, muligvis en med samme forkærlighed som mig for en veltilberedt pizza, har fundet en løsning på dette problem: en opfinder ved universitetet i Bologna har nemlig udviklet en automat a la de automater, der er på stationerne, hvor man kan putte mønter i og købe sandwicher (!), diverse vande og slik; og begyndende i Italien, selvfølgelig, vil der i de nærmeste uger dukke flere af disse særlige automater op. De virker vha. infrarød lys. Man putter pengene i og ganske få minutter efter kommer en nybagt pizza ud.

Nham nham.