Flere pseudovidenskabelige snakke
Det er længe siden, at min husbond og jeg har haft en af de snakke, der kun dufter ganske svagt af videnskabelighed. Men forleden, og apropos et eller andet jeg ikke længere husker… nå, jo, vi var ved at spise en dejlig grillkylling, og han kom med følgende spørgsmål:
- (ham): ”hvilken slags dyr er mon en kylling?”
- (jeg): ”en fugl, selvfølgelig.”
- (ham): ”jamen fugle flyver og det gør en kylling næppe.”
- (jeg): ”strudsene er også fugle og de flyver heller ikke. For ikke at tale om pingviner. Og flyvefiskene flyver og er slet ikke fugle, så…”
- (ham): ”men hvad mon definerer fuglene?”
- (jeg): ”de har fjer og næb og reproducerer sig via æg.”
Det med æglægning gav anledning til et emneskift:
- (ham): ”men reptiler lægger æg…”
- (jeg): ”ja, men de har ikke fjer, he he…”
- (ham): ”er slangerne reptiler?”
- (jeg): ”selvfølgelig. Og firbenene også. Og måske endda krokodillerne.”
- (ham): ”og hvad mon definerer reptilerne?”
- (jeg): ”de er koldblodige, har spaltet tunge og skifter ham, dvs. de taber deres beskællede hud, når de vil vokse.”
Og fra skæl gik vi selvfølgelig videre til fiskene:
- (ham): ”men fiskene har også skæl.”
- (jeg): ”ja, og de reproducerer sig ved æg som reptilerne; men de trækker vejret gennem gæller. Så hajen er en fisk, men hvalerne og delfinerne er det ikke; de er pattedyr.”
- (ham): ”pattedyr? Men de svømmer og lever i vandet.”
- (jeg): ja, men de føder ligesom pattedyrene og ammer deres unger akkurat som pattedyr; og trækker vejret med lunger.”
- (ham): ”de kan sige, hvad de vil, men for mig vil hvaler altid være fisk, de ligner jo fisk!…”Og så måtte vi selvfølgelig også komme ind på insekterne.
-(ham): ”og hvad mon definerer insekterne?”
- (jeg): ”det er straks sværere, fordi nogle er bevingede og andre er det ikke.”
- (ham): ”er en kæmpeskorpion mon et insekt?”
- (jeg): ”selvfølgelig. Det kommer ikke an på størrelsen, hø hø. I Amazonen er alt stort.”
- (ham): ”Men hvad er mon et insekt så?”
- (jeg): ”ah, nu ved jeg det!: insekter har som minimum 6 ben.”
Vi måtte som sædvanlig selvfølgelig lige afklare det nærmere i Wikipedia, og jeg var ikke spor langt fra de korrekte definitioner. Og hvis I vil det, kan I slå op og læse nøjere beskrivelser, af hvad er fugle, reptiler, fisk, pattedyr og insekter.
Men vidste I, at en edderkop ikke er et insekt? Den er ny i hvert fald for mig…
... humpf… de kan sige hvad de vil, men for mig vil en edderkop altid være et insekt!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home