
At forbruge mindre gør os ikke kun mere rolige og afslappede men kan muligvis også medvirke til et bedre selvværd… forestiller jeg mig, da den ukontrollerede materialisme fra de senere år siges at bunde i lavt selvværd, som så holder det ved lige: hos den yngre del af befolkningen, hvor jf. en undersøgelse fra University of Minnesota materialismen når sit højdepunkt i 8 til 16 års alderen, og sjovt nok sammenfaldende med den periode, hvor børns selvværd er mest skrøbeligt, kompenserer man ved at købe den nyeste model indenfor mobiltelefoner. Og alle ved, at det at købe en stor bil eller altid gå i mærketøj er tegn på usikkerhed og lavt selvværd hos voksne.
I den førnævnte undersøgelse påviste man, at børn der ofte får ros er mindre materialistiske end dem, der ikke gør, muligvis fordi de ved, hvad de er værd og derfor ikke behøver ting for at hævde sig selv og skabe en bestemt image overfor de andre. Og her er måske nøglen til at udrydde materialismen ligeledes hos de voksne: veltimede roser :-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home