Jeg har ikke tid!...
Man plejer at sige, at en ulykke kommer sjældent alene, og det er ikke fordi jeg er specielt pessimistiskanlagt, for et er jeg ikke, men tilsyneladende er det sandt. Som I ved, var der et stort jordskælv i Chile d. 27. februar – en 8,8 på Richterskalaen – og det var den tragedie, det var med hundredvis af døde og sårede, folk der mistede deres hjem osv., osv. Og som om det ikke var nok stod Richard Gross, en videnskabsmand ved Nasa frem med spekulationer om skælvets betydning for resten af verden: ifølge Gross er det nemlig meget muligt, at et så stort skælv havde rykket ved Jordens akse en smule, hvorved rotationen takket være den nye vinkel kunne gå hen og blive en smule hurtigere, hvilket kan bevirke, at døgnet kunne gå hen og blive 1,26 mikrosekunder kortere (et mikrosekund er em millionte del af et sekund). Jeg vil spare jer for de tekniske detaljer, som jeg ærligt talt ikke selv helt har fattet, men åbenbart har han regnet på det ved hjælp af en meget kompliceret model (det tror jeg gerne…) sammen med kollegaerne, og det konkluderede de altså. Og tilsyneladende er det ikke første gang, det sker: da der var et jordskælv på Sumatra på 9,1 på Richterskalaen i 2004 regnede de sig frem til, at dagene var blevet mindsket med 6,8 mikrosekunder.
I kan godt se implikationerne, kan I ikke? Hvis dagene bliver kortere, kommer urene til at gå forkert, og det bliver et kaos. Og – hvad er endnu værre – hvis dagene for mig i forvejen virkede alt for korte, så får jeg det virkelig travlt nu…

(foto: Barcroft/ Nasa)