onsdag, marts 24, 2010

Wow!
Jeg har på mistanke, at når forskerne ikke har noget at lave, så finder de på noget og kaster sig over de mest underlige… og overflødige undersøgelsesemner. Og hvis ikke I tror på mig, så hør bare hvad jeg læste forleden: en gruppe forskere har langt om længe fundet ud af, hvorfor de fleste mennesker reagerer med væmmelse i forhold til en ble fuld af afføring. … Ja: jeg kunne have fortalt dem med det samme, at det er fordi de er ekstremt ildelugtende! Men som gode forskere måtte de absolut anvende avancerede videnskabelige metoder for at nå frem til en konklusion, og man var nødt til at involvere en psykologiprofessor, Paul Rozin fra Arizona State University, og det hele for at opklare denne “videnskabelige gåde”, som endda gjorde sig fortjent en artikel i magasinet Time. Og vil I høre, hvad han og hans team konkluderede? At hvis en ren ting (bleen) rører noget urent (afføringen), vil personen automatisk reagere med væmmelse – fra et evolutionsperspektiv angiveligt en fundamental reaktion, i hvert fald hvis vi tænker på stenalderen og overlevelsesinstinktet, som medvirker til, at vi undgår eller kommer væk fra potentielle smittekilder.
Hvad for overlevelse eller evolution? Kald mig stædig, men jeg holder altså på, at det er fordi de lugter så ilde :-P