
Og fra det reelle vægttab til virtuelt at skulle spænde livremmen ind, indtil for nylig havde jeg kun hørt den globale finanskrise omtalt i ovenud negative vendinger – den øgede arbejdsløshed, den prekære situation mange familier befinder sig i som følge deraf, osv., osv.
Forleden var der imidlertid en helsides artikel i avisen om krisens gunstige effekter, navnlig at det at bruge færre penge og forbruge mindre angiveligt bringer os en ufattelig sjælefred. Man interviewede en stor gruppe danskere i alderen 18 til 74 år, og 25 % af de adspurgte gav endda udtryk for lettelse over at have været nødt til at mindske det private forbrug, mens kun 29 % vedkendte sig, at de drømte at få flere penge til forbrug i 2010. Det er som om en mindre forbrugsfikseret, enklere livsstil, en mere zen livsstil gjorde os mere tilfredse og afslappede; hvilket godt kunne vise sig at være sandt med udgangspunkt i den store tilfredsstillelse, jeg har oplevet ved at rydde op og smide sækkevis af ligegyldige ting ud gennem de sidste uger.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home