Bedstemors hjemmestrikkede råd
I min familie har der altid floreret mange ideer om farerne for helbredet af de temperaturfald, der sker om vinteren. Man skulle have godt med tøj på, men så heller ikke for godt med tøj på, da man angiveligt risikerede at blive snotforkølet af at have det for varmt. Så jeg kan ikke mindes, vi føjede handsker, halstørklæde og uldsokker til den tykke frakke.
Tilsyneladende er det dog kun en myte: ifølge eksperterne i virologi, bliver man ikke forkølet af kulden og gennemtrækket. Ellers ville de sande ”Vikinger”, som vinterbader, endda igennem huller i isen, hvis det skal være, være konstant forkølet, hvilket slet ikke er tilfældet. De siger tværtimod, at de stort set aldrig er forkølet.
Så hvorfor er man hyppigere forkølet om vinteren end om sommeren?
Forklaringen er såre enkel: om vinteren opholder vi os mere indendørs, fordi det er koldere udendørs, og der med skabes der større potentiale for smitte.
Løsningen er også til at få øje på med det samme: hvidløg! Fordi hvidløg styrker immunforsvaret og holder folk to meter fra livet ;-)

Kuriositeter
Læg lige mærke til jeres ægtefælle… eller tænk på den sidste kæreste, I havde. Lægger I mærke til noget særligt? Og jeg mener ikke skægstubbene eller morgenhåret…
Ok, nok om gåder: jeg mener en sjov tendens, som jeg læste om for nylig, og som jeg ikke anede noget om forinden. Ifølge en undersøgelse fra Abardeen University i Skotland er vi tilbøjelige til at føle os tiltrukket af partnere med næsten samme kropsvægt som os selv. Med andre ord: vi følger ikke bare social status og udseendet generelt men nu også, hvad vægten siger, eller rettere et slag på tasken om, hvad den anden vejer (da det ikke ligefrem ville være kærlighedsfremmende at be’ den potentielle kæreste om at hoppe på vægten…). Hvis der er tale om to slanke mennesker eller to normalvægtige, er det helt fint, men eksperterne slog straks alarm og blev bekymrede for konsekvenserne for de mere overvægtige, da overvægt hos forældrene øger risikoen for at børnene udvikler samme problem.
Videnskabsfolk er altid så negative, altså!…

Job-stress
Hvis I tror, at det der stresser jer på jobbet er arbejdsopgaverne I sig selv, tager I måske lidt fejl. Ifølge det, jeg har læst i en artikel for nylig, er det store problem e-mailene !… Og jeg mener ikke engang de fjollede mails, vi sender til hinanden men blot e-mails, der direkte er arbejdsrelaterede. Jf. hvad jeg har læst, ser det ud til at i 2006 alene er der på verdensplan blevet sendt seks trillioner (6. 000.000.000.000.000! Se lige på alle de nuller! Jeg bliver helt stresset af det…) arbejdsrelaterede e-mails. Og det er angiveligt ikke sjældent, at en medarbejder bruger mellem 49 minutter og en time om dagen på at læse og svare på e-mails – også i ferierne.
Ifølge en undersøgelse for nylig foretaget i samarbejde mellem Glasgow Universitet og Paisley Universitet blandt 177 medarbejdere, følte 34% af de adspurgte sig stressede af den uendelige strøm af e-mails, de modtog dagligt, som de blev forstyrret af og oplevede, de skulle besvare næsten omgående. Der var derimod 38%, som ikke følte sig særlig forstyrret af e-mails, da de ikke følte sig forpligtet til at besvare dem med det samme og derfor kunne slappe af.
Den biologiske forklaring for denne stress er muligvis, at hjernen udtrættes med så mange afbrydelser, så man bliver mere og mere uopmærksom, i takt med at e-mailene strømmer ind, og derfor bliver mindre produktive.
En løsning herpå kunne være at mindske det antal gange, man tjekker sin mail – og at deaktivere den markør, der afslører, man har fået mail.
- ”Pling.”
- …
- ”Jeg hørte ikke noget…”

Hit lige med chilien!
Hvem har ikke prøvet at komme fra tandlægen med en sovende mund fra anæstesien? Det er ikke spor morsomt at føle, man har mistet kontrol over musklerne og hvert øjeblik kan komme til at savle, skære grimasser eller taler som en, der lige har haft en blodprop. Nå, men jeg har gode nyheder: man har for nylig opdaget, at chili har en fantastisk bedøvende effekt på de nerver, som sender smertesignaler til hjernen, og at den kun bedøver nerverne uden at påvirke musklerne.
Hmmm… Jeg håber det virker, og at de ved, hvad de gør, hvis de fremover erstatter almindelig bedøvelse med chiliekstrakt… da der i min erfaring er noget, der ikke rigtig hænger sammen her: første gang jeg brugte frisk chili i maden, tog jeg tilfældigvis hånden op til øjnene, og det brændte og sviede enormt, hvilket gentog sig få minutter senere, da jeg efter at have glemt det hændte igen var så uheldig at få fingrene op til øjnene igen…
(foto: www.toubab.dk/?page_id=6)

Mere Aqua
Hvem husker ikke den frygtelige dansk popgruppe (som nogen kalder den største danske band nogensinde, men alt er jo som bekendt relativt...), Aqua, der i 90erne blev kendte med kæmpehittet, der ikke var værd at samle på, “Barbie Girl”? Jeg læste endda for nylig, at sangen blev nomineret som en af de værste popsange nogensinde. Anyway... efter nogen tid gik de hver til sit, og man troede, at publikumet kunne være i fred for dem.
Men, ak og ve, desværre siger rygterne, at nogen (som fortjener en ordentlig omgang tæsk) overbeviste bandet til at blive genforenet for at udgive en CD og give koncerter. Så forbered jer: inden længe vil man konstant begynde at spille ”perler” som ”Barbie Girl” i radioen. Men bliv ikke forskrækket: I er ikke blevet fanget i en tidslomme i 90erne: det er blot endnu en af de talentløse bands, som aldrig skulle have være til, der lige havde brug for penge og blev genforenet for en tid.

Problem løst
Da jeg kun sjældent bruger ketchup, havde jeg endnu ikke opdaget, at der var et problem med ketchupflaskerne (som jeg fremover vil omtale som ”problemet med ketchupflaskerne”). Det siges, at det er meget svært af få de sidste dråber ud af flaskerne, og at flere milliliter ketchup enten går til spilde eller ender med at få det ud over tøjet, når man forsøger at presse det sidste ud af flasken. Dette er således problemet med ketchupflaskerne.
Og ligeså snart jeg blev klar over problemet, opdagede jeg også dets løsning, da jeg for nylig har læst, at en gruppe tyske ingeniører ved Institutterne i Freising og Stuttgart i samarbejde med Universitetet i München, muligvis mere frustrerede end de fleste i forhold til ovennævnte spild, lige har opfundet en smartere slags plastflaske: ved at ionisere forskellige gasarter i et vakuum, skaber man en ultratynd overfladebehandling (på højst 20 nanometer) som en plasma, som er mere afvisende overfor ketchup end almindelig plastik. De regner med allerede nu, at kunne reducere spildet med 50% og således mindske problemet med ketchupflaskerne.
Hvad siger Heinz og de andre producenter, der lever af at sælge ketchup mon til fremskridtet, som må betyde en potentiel nedgang i salget? Lad os se, om de er på forbrugernes side...

Frem og tilbage er lige langt
Jeg er kun inde i det mest basale indenfor nye teknologier. Men engang i mellem kan det undre mig, at vi ikke er nået længere end det er tilfældet: flyvemaskiner flyver ved samme hastighed som for 50 år siden, bilerne er stadig ”landkrabber”, de flyver ikke, og amfíbie-køretøjer findes stadig kun på forsøgsbasis. Og jeg ser ikke for mig i den nærmeste fremtid noget der bare ligner de muligheder, vi fik præsenteret i science fiction film som ”Moon Base Alpha”.
Imidlertid erkender jeg, at nok ingen drømte om at se Internettet eller mobiltelefoner som hvermandseje for bare 10 eller 15 år siden. Ingen ville heller have tænkt, at der ville ske en sand eksplosion indenfor udbuddet at tv-kanaler. Hvis vi havde fjernsyn herhjemme (hvilket vi ikke har af eget valg – ja, ja, vi lever i 2007, det ved jeg godt!…), ville vi have adgang til mindst 38-40 kanaler. Et tegn på eller konsekvens af, at visse ting har udviklet sig umådelig meget.
Men udviklingen har omkostninger, og der er dem, der taler om det tragiske i, at man med så stort et udbud ikke længere har noget tilfælles omkring fjernsynskiggeri og derfor lever i hver vores kulturelle verden.
Altid to skridt foran har Bill Gates ikke ønsket at lade være med at udtale sig eller blande sig i problematikken, og han har allerede fundet en løsning – og endnu et marked: Microsoft arbejder på at integrere en slags Messenger i fjernsynsapparaterne, således at man kombinerer det at se fjernsyn med at chatte med vennerne; på den måde håber man at genvinde muligheden for at føle det fællesskab, der tidligere var. A la:
- ”lige nu sidder jeg og ser fodbold på Eurosport. Hvad med dig?”
- ”der er en meget interessant dokumentar i DR2”.
Så vidt jeg har forstået, er det meningen, at man på en eller anden måde kan komme til at se samme program samtidig med online-vennen og tjekke ud, hvad vedkommende så tidligere, hvilket gerne skulle bidrage til en synkronisering af vore tv-vaner.
Hvis jeg skal være helt ærlig, virker det som tidsspilde alt det, man har opnået de seneste år, og det ville være bedre, hvis man var stoppet ved de to kanaler.

Søges: superhelt, fast læser af Anders And bladet
I disse år, hvor kvalificeret arbejdskraft er en mangelvare, har virksomhederne brugt alternative metoder til at lokke medarbejdere til at søge job netop hos dem: headhunting med diverse frynsegoder, fede løn, betalt efteruddannelse og andre lignende tilbud.
For nogle dage siden læste jeg om en om muligt endnu mere alternativ rekrutteringsmetode: IT- og telefonivirksomheden Intelecom Danmark A/S indrykkede en jobannonce i Anders And bladet. De synes, at den perfekte profil for deres kommende medarbejder ville blive fundet blandt bladets faste læsere. ”Tro det eller ej, men der er mange voksne, der læser Anders And”, sagde deres Marketingchef. Og da de søgte en medarbejder med god fantasi og gåpåmod, var de sikre på at kunne finde disse egenskaber blandt Anders And fans. De lovede ikke store firmabiler eller gode pensionsaftaler men en superheltekostume med kappe og det hele…
?
?!...
Og kommer salæret i Matadorpenge?...
De må da tænke, at tegneserielæsere er dumme eller hvad?

Pas på den reptile GPS
Jeg blev noget forskrækket, da jeg for nogle dage siden læste, at krokodillerne er intelligente væsener. Fordi jeg ikke ved, om jeg rigtig bryder mig om tanken om, at et potentielt så farligt dyr med så stor en mund fuld af skarpe tænder skulle være klogere end en due (der per definition har en lille hjerne og derfor er dum) eller en regnorm (endnu mindre hjerne, osv.).
Ifølge hvad en gruppe forskere fra University of Queensland i Australien har observeret, ser det ud til, at krokodillerne har en slags ”satellit” navigationssystem, a la GPS, som gør det muligt for dem nemt at finde rundt og nå frem til, hvor de vil hen. Ligesom trækfuglene, som hvert år tilbagelægger tusindvis af kilometer og vender tilbage til samme sted, har man fundet ud af, at krokodiller, som bliver fjernet fra deres almindelige vandhuller og transporteret via luften til fjernere egne flere hundrede kilometer væk og langt fra turistområderne sagtens kan finde deres oprindelige tilholdssteder igen i løbet af få uger.
Puhada! Heldigvis er der endnu ikke krokodiller ude i det fri, her hvor jeg bor!
(foto: ianmichaelthomas @flickr.com)

Jeg keeeeeeeder mig!…
I disse år taler man så meget om arbejdsrelateret stress, at man kunne få indtryk af, at det er det eneste problem som rammer arbejdsmarkedet og befolkningen som helhed. Men hvis vi kigger videnskabeligt på det, er det ikke engang sandt, da diagnosen kræver tilstedeværelsen af sjældne og temmelig ekstreme fysiske og psykiske symptomer. Så man kan sige, vi næsten alle har meget at lave, men kun en lille brøkdel lider decideret af stress.
Selv da er der plads til forbehold og rettelser: jeg læste for nylig, at det ikke engang er sandt, at vi næsten alle har for meget at lave og bunkevis af udfordringer. Mange mennesker, præcist 10% af arbejdsstyrken lider angiveligt af kronisk kedsomhed på grund af manglende udfordringer. Kan I forestille jer det?! Det siges, at det kan være pga. kedsomhed, at man tilbringer tiden med private gøremål i arbejdstiden som telefonsamtaler med vennerne, private mails o.l. Ifølge Philippe Rothlin og Peter Werder, de to schweiziske forfattere til bogen ”Diagnosis Boreout: how a lack challenge at work can make you ill” (”Diagnose Boreout: Hvorfor man bliver syg af at have for lidt at lave”) , som opfandt begrebet eller diagnosen ”boreout” (altså kedsomhed), giver det så megen prestige at kunne klage over stress, at det er tabubelagt at sige det modsatte, nemlig at man keder sig og ikke har nok at lave på arbejdet.
Flere ”enkle” spørgsmål hjælper med at stille diagnosen og undgå eller læse kronisk kedsomhed:
- Hvorfor keder du dig?
- Skyldes din kedsomhed det, at du har for lidt at lave, er overkvalificeret i forhold til de opgaver, du udfører, eller har det forkerte job?
De kan sige hvad de vil, ok det kan være, jeg ikke ligefrem er stresset, men jeg har mere end rigeligt mellem hænderne…
(foto: Kiki-Follettosa @flickr.com)

Endurance
Kan I huske Idrætstimerne i gymnasiet? I hvert fald på mit gymnasium i Portugal endte vi i hvert fald halvdelen af gangene med at tilbringe en hel time, hvor vi bare løb, et disciplin indenfor atletik, der benævnes ”endurance” (udholdenhedsløb), som jeg dog altid har mistænkt for at være et subtilt påskud for læreren at få sig en fritime, mens vi andre løb rundt. Og det var takket være ”endurance”, at jeg udviklede en megaaversion mod at løbe – og mod fysiske opgaver, der kræver udholdenhed og mange gentagelser.
Så I kan forestille jer, hvad der vakte min opmærksomhed, da jeg for nylig læste i avisen følgende overskrift:

Endurance car kissing contest (bilkyssen udholdenhedskonkurrence)

Artiklen omhandlede Zhang Cunying, en 27-årig kinesisk kvinde, som vandt en bil næsten gratis som vinder af en konkurrence, hvor hun kyssede bilen i mere end 24 timer. Det var Shopping Centret Xizhimen Jiamao i Beijing, der inviterede og stillede 6 Chevrolets til rådighed og gav mulighed for at den, der holdt til at kysse den i længst tid købte bilen for en yuan (mindre end 7 kroner). Deltagerne havde ret til en pause på 10 minutter hver syvende time.
Selvfølgelig tiltrak konkurrencen en hel del mennesker, men af de 400, der meldte sig blev kun 120 valgt ud, da hver bil kun havde 20 ”kyssepunkter”. Efter 24 timer var der stadig 28 konkurrenter, så Shopping Centret måtte finde på nye regler for at få legen afviklet hurtigere: deltagerne måtte udover kysseriet kun stå på et ben og med hænderne bag ryggen.
Vinderen efter 27 timer og 40 minutter kunne knapt nok holde sig oprejst. Og takke sine dansetimer for at have forberedt hende til opgaven med hensyn til fleksibiliteten. Samt tiltroen til, at hun ville vinde.
Der findes alle slags skøre mennesker…

Flaskevelgørenhed
I Danmark har man i mange hår haft et velfungerende, fuldautomatiseret returneringssystem for brugte flasker og senest dåser til fornyet brug: når man køber visse drikkevarer i flasker eller dåser, betaler man pant, som så bliver refunderet, når man afleverer de brugte emballager igen. Der er ikke tale om formuer, men alligevel giver det en opmuntring til at returnere flaskerne, som så bliver steriliseret og genopfyldt flere gange, inden de kommer videre til genbrug.
Ifølge Business.dk har nogen haft den geniale ide at udnytte det, at de fleste dåser og flasker bliver returneret til at donere velgørenhedsarbejde, fx UNICEF, på en enkel måde, som knapt nok kan mærkes på pengepungen: fra nu af vil man i første omgang forsøgsvis nemlig kunne vælge mellem at trykke på en særlig ”velgørenhedsknap” eller den almindelige pantknap på flaskeautomaterne.
Jeg kunne rigtig godt lide konceptet. Jeg håber det fanger an.
(Foto: Dag Øyvind Olsen, Newswire).

Smiley har haft fødselsdag
Hvis jeg skriver :-) eller :-D, ved I lige præcis, hvad jeg prøver på at udtrykke. Eller :-( eller endda :-/.
Den første smiley kom til verden for præcist 25 år og en måned siden, d. 19. september 1982 klokken 11.44, i en akademisk online diskussion vedrørende skriftsprogets begrænsninger i angivelsen af humor. Professor Scott E. Fahlmans forslag fra Mellon University var blot en :-).
Smileysymbolet gik verden rundt, først som en :-), som imidlertid har muteret gentagne gange i et forsøg på at udtrykke forskellige slags følelser, kom for at blive som en ekstremt udtryksfuld måde at kommunikere i denne globale tid med e-mail, sms og Messenger. Et ikon alle uanset sprog og kultur kan forstå med det samme, som efterlader meget lidt plads til tvivl og viser nærhed og personlighed hos den, der bruger det til at kommunikere med.
Enkelt og samtidig genial. Jeg kan ikke engang forestille mig en dagligdag uden det.
Tillykke med dagen, Smiley! :-*
;-)

Kommunikation
Det er sjovt at tænke, hvordan mennesket til enhver tid tror, det er overlegen i forhold til dyrene (er det såkaldte ”rationelle dyr”), men at det trods en større hjernevolumen ikke engang er konsekvent den mest enestående eller excellente af den grund. Man har i mange år talt om biernes sprog, der angiveligt er meget avanceret. Og om hunde og aber siger man jo altid, at de er ekstremt kloge og har en utrolig indlæringsevne.
Jeg læste for nogle dage siden en meget interessant nyhed. Jeg læste, at en forskergruppe fra Emory University em Atlanta efter at have studeret primaternes adfærd og evne til at kommunikere konkluderede, at chimpanser har et enormt veludviklet og differentieret tegnesprog. I deres artikel, som blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, beskrev den præcise betydning af en udstrakt håndflade i en bestemt vinkel og andre tegn, som aberne bruger imellem sig.
Det eneste jeg undrer mig over er, hvordan det lykkedes dem at tolke abernes sprog så præcist, at de kan påstå det så sikkert. Med hjælp fra en tosproget abe?
Og nu at vi er så godt igang, er der nogen der kan forklare mig, hvordan forskerne er blevet i stand til at konkludere med så megen sikkerhed, at chimpansen er det eneste dyr, der kan genkende sig selv i spejlet?

Mændene, altså!… - del 2
Jeg nævnte for nylig noget om, de kvindelige præferencer i forhold til forskellige typer af mænd med fokus på udseendet. Men for nylig er jeg blevet opmærksom på, at udseendet tilsyneladende ikke er alt: det siges at stemmen også spiller en afgørende rolle for fascinationen og tiltrækningen mellem kønnene. I en undersøgelse fra McMaster University i Canada blev det afsløret, at kvinderne foretrækker mænd med en dyb stemme frem for dem med en lys stemme, muligvis fordi de virker mere maskuline, sunde og modne. Og ifølge en artikel publiceret i Livescience.com, påstår forskeren David Feinberg, som har studeret en stamme i Tanzaniet, hvor man slet ikke gør brug af prævention, endvidere i et forsøg på en urbiologisk forklaring på deres tiltrækningsevne, at mænd med dyb stemme generelt får flere børn end dem med lys stemme.
Mændene synes derimod at foretrække kvinder med lys stemme, som for dem lyder mere tiltrækkende, feminine, yngre og underdanige. Og jeg som troede, at de mest sexede kvinder i mænds øjne var dem med en hæs, dyb stemme…

Katten i sækken
Australierne er en fantastisk befolkningsgruppe: så stille og rolige og så lidt neurotiske. Det er sjældent man hører om Australien uden at det er godt nyt. Men jeg må indrømme, at jeg blev overrasket på grund af en nyhed derfra, jeg læste for nylig: ifølge BBC har man nu taget initiativ til at inkludere den vilde kat i den australske kost for at løse problemet, de havde i den australske outback, med at vildkattene var blevet for talrige og derfor truede det øvrige dyreliv.
…
Der må også være billioner af rotter derover, ikke? Og hvad med kakerlakker? Jeg håber for deres egen skyld ikke, at de løser alle plager på samme måde derover…

Ufølsomt vækkeur

Jeg kan godt li’ at vågne og stå tidligt op, og klager heller ikke over at skulle se solopgangen, men jeg hader at blive vækket af vækkeuret! Hvis jeg imidlertid mente, mit vækkeur var ondskabsfuldt og behandlede mig uden nåde, har jeg ændret mening, fordi det i det mindste lader mig være i fred, når jeg slukker det igen, efter det har tudet uafbrudt i hvad det føles som mandag midt om natten.Det er straks sværere at håndtere en ny type vækkeur, Nanda Clocky (på billederne), opfundet af Gauri Nanda, en forskningsassistent tilknyttet MIT Media Laboratory i Cambridge. Motiveret af selv at have problemer med at stå op om morgen, skabte hun et vækkeur på hjul, som flygter med skrigende hyl, når man prøver på at slå det fra. Den frygtelige larm standser først, når man er stået op og fanget uret – eller har snublet over det og slået det i stykker mere eller mindre med vilje?…

Det nye vækkeur er af uvisse grunde allerede en succes i Japan.

*Av* på samvittigheden
Jeg læste for nylig i avisen, en af de nyheder, der er så mærkelige og overraskende, at man umuligt kan finde på dem. Om en stadig ukendt indbrudstyv i new Zealand, som brød ind i et privat hjem og stjal en computer, et kamera og en lommebog. Nogle dage senere vendte han tilbage og afleverede alle tingene, plus to par handsker og en basketball, han havde købt med det stjålne kredit kort. Og han vendte tilbage for tredje gang og efterlod 600 kr. som erstatning for en rude, han havde smadret ved det allerførste indbrud.
Politiet har endnu ingen spor i sagen.
Hvordan er det muligt?!...

Beskyttelsesmode
Det er ikke fordi, jeg har kinesiske forfædre langt tilbage, at jeg fra tid til anden nævner Kina. Det er bare det, at der sjældent kommer god vind fra Kina, og når det endelig ligner en mild sjov brise, bliver det straks bizart, og så er det umuligt for mig at tie stille, eller lade som om der ikke var noget.
Kina er kendt for sin rigdom i menneskelige ressourcer (mange mennesker); for at være en folkerepublik men have glem alt om demokrati og åbenhed udadtil; for de budistiske og konfutsiske begreber; og for tålmodigheden. Jeg forestiller mig, at dette østlige land i det fjerne er temmelig eksotisk og på mange måder anderledes hvad angår ideologier og måder at leve livet på.

Imidlertid er AIDS nu også kommet til Kina. Og det var i et forsøg på at bekæmpe det mere effektivt, at man i sommers havde et alternativt modeshow i Beijing: praktiske som kineserne synes at være, have de slået to fluer med et smæk og promoveret brugen af kondomer ved at vise modeller med bikinier og aftenkjoler næsten udelukkende lavet af kondomer.

Det er unødvendigt at tilføje, at modeshowet i sit helhed blev sponsoreret af Kinas største kondomproducent, der med så megen reklame og så mange potentielle kunder må have sikret sig et overskud på budgettet herfra og frem til Abens År…

(fotos: AFP)

Bjørn har også ret til livet!
Så vidt jeg ved er den brune bjørn en truet art, men i nogle skandinaviske og mellemeuropæiske lande færdes de stadig rundt om end i begrænset antal. Hvor længe endnu?, kunne man spørge sig selv… dette apropos min vrede over menneskets overlegne attitude. Jeg læste med stor tristhed for et par dage siden, at en bjørn blev skudt ned af en gruppe jægere i Jämtland i Sverige. Hvorfor? Fordi jægerne tilsyneladende har mere ret til livet end dyrene. Jeg forklarer: et par dage forinden var en elgjæger blevet dræbt, og indicierne pegede på en bjørn som ”gerningsmanden”. ”Vi ved det ikke med sikkerhed, men tror, at det er den bjørn, der dræbte jægeren. Der bliver foretaget Dna-analyser for at fastslå, om det er den samme bjørn”, sagde den vagthavende hos politiet til pressen.
Bjørnen blev dræbt 2 kilometer fra den hytte, hvor jægeren og dennes hund blev fundet dræbt, og som viste bid- og kradsemærker. Bevis på dens skyld? Ikke rigtig, kun indicier – de bid- og kradsemærker, der i princippet kunne være gjort af en hvilken som helst bjørn, samt den relative geografiske nærhed. Lad os nu glemme for et øjeblik, at der er tale om en bjørns skæbne og forestille os i stedet, at nyheden og erklæringen omhandlede et menneske: ”Drabsmistænkt mand skudt ned 2 kilometer fra gerningsstedet. Politiet er ikke sikker på, om den nedskudte mand virkelig var morderen men vil finde ud af det med sikkerhed, når man laver Dna-analyser”.
Gør jeg mig forståelig?…
Jeg synes ikke, det virker retfærdigt, at man skød bjørnen ned: 1) uden velfunderede beviser og 2) da det i princippet var jægeren, der trængte ind og forstyrrede skovens fred (og skoven jo er bosted for mange dyr som fx bjørn!).
Så det er ikke mærkeligt, at bjørnen på billedet ser sur ud.
(Foto: Polfoto)

Endnu en af den slags udfordringer…
Jeg fandt denne i en anden blog, jeg læser jævnligt:

Hvad lavede du for 10 år siden?
For 10 år siden var jeg 24 år gammel… Jeg var lige startet på overbygningen på psykologistudiet og var ved at gøre mig klar til praktikken det følgende forår.

Hvad lavede du sidste år?
Jeg arbejdede – ligesom nu. Og var sikkert allerede ferietrængende - ligesom nu (og heldigvis har jeg en fridag imorgen).

5 Snacks jeg godt kan li’:
Katjes vingummier lavet af frugtsaft uden farvestoffer og konserveringsmidler
Mørk chokolade
Vandis med jordbærsmag
”Kattetunger” (småkager fra Portugal)
…
(jeg har ikke en sød tand…)

5 sange jeg kinder udenad:
Rio, Duran Duran
Summer of ’69, Bryan Adams
Save a prayer, Duran Duran
This Love, Maroon 5
De øvrige sange af Duran Duran frem til sidst i 80erne

5 ting jeg aldrig mere ville gå i:
Polyestertrøjer
Hvad som helt i lycra
Sejlersko
Miniskørter
Benvarmere

5 legetøj jeg godt kan li’:
Min cykel (selvfølgelig!)
Computeren
View Master (kan I huske dem?)
Plysbamser
Lego

Jeg giver udfordringen videre til dem, der gerne tager den imod :)

Venstrehåndet
Tilbage til Kina... nu er man i Shanghai begyndt at diskriminere mod de højrehåndede. Ja, et tekstilfirma i Hengyuanxiang-gruppen har annonceret efter venstrehåndede ansøgere til deres stillinger, da det angiveligt skulle være videnskabeligt bevist, at de er mere kreative og intelligente end højrehåndede personer. Og de fremhæver Albert Einstein, Pablo Picasso og Leonardo da Vinci, som alle var venstrehåndede, som eksempler.
Jeg kan ikke tro det!…
Jeg hidser mig selvfølgeligt op, fordi jeg ikke er venstrehåndet, og jeg påstår ikke at være den mest kreative person på jorden, snarere tværtimod. Men som jeg allerede har påpeget ved en tidligere lejlighed, som førstefødte er jeg uhyre intelligent, altså! Og det er videnskabeligt bevist. Hvad for nogen venstrehåndede?… Hov hov!…

Kogalskab
Det er nogen tid siden, man har hørt noget om kogalskaben, som for nogle år siden nærmest blev en global hysteri. Alle gik og var bekymrede og prøvede at huske, om de havde spist en bøf i Storbritannien i 80erne osv.
Imidlertid læste jeg for nogle dage siden i hospitalsavisen for det hospital, hvor jeg arbejder, og som holder en sjov tone typisk for den sorte humor, der dyrkes på hospitalerne, at der alligevel stort set ikke er nogen fare for at få kogalskab. Ifølge tidsskriftet Health Magazine skulle amerikanske eksperter have påstået, at det er mere sandsynligt at vinde i Lotto end at få kogalskab. Og at man derfor bekymrer sig om de forkerte sygdomme og hellere bør bekymre sig om, hvordan man kan forebygge at få knogleskørhed og hjertesygdomme, som vi er i langt større sisiko for at blive syge af.
Hvilket fik mig straks til at tænke:
1) Måske har jeg alligevel en chance for at vinde i Lotto en dag, så måske skulle jeg begynde at spille.
2) Mon de nævnte amerikanske eksperter er ”i lommen” på en Texansk farmer, der producerer kødkvæg en masse?
3) Lægerne og deres råd: er det overhovedet sundt at gå og bekymre sig om sygdomme, altså?!

Chocoladekys
Sommetider byder livet os mennesker på temmelig svære valg. Og videnskaben hjælper heller ikke. Nu har de konkluderet, at det at kysse, mens man er nyforelsket er meget godt for hjertet, da det at kysse får det til at slå et ekstra slag og bevirker en fornemmelse af velvære, idet hjernen samtidig udskiller et psykoaktivt stof i blodbanerne.
Så vidt så godt. Men nu har en gruppe forskere fra England for nylig fundet ud af, at chokolade har en langt bedre effekt på humøret og velværet. Præcist dobbelt så god effekt.
Så hvad nu? Hvad skal man vælge? Kys eller chokolade? Kys eller chocolade? Hmmm...
Og hvad med chokoladekys? : P
Jeg går i hvert fald ikke glip af kys!
(foto: ineedathis @flickr.com og corkaborka77 @flickr.com)

Øv-dag
Skandinaverne er fantastiske: de har næsten altid en fleksibel, human løsning på alting – selvom det er et velkendt og etableret faktum, forhindrer det dem alligevel ikke i at overraske ind i mellem for kreativiteten.
Selvfølgelig har denne humane holdning nu også strakt sig til arbejdsmarkedet, der de senere år er blevet mere og mere plaget af stressrelaterede sygdomme. For at undgå, at medarbejderne i de mest udsatte fag melder sig ”syge”, arbejder fagforeningerne i øjeblikket på et originalt forslag: at give hver medarbejder et vist antal såkaldte ”øv-dage”. Ideen i det er, at hvis man nu vågner om morgen og ikke føler sig spor oplagt eller motiveret til at gå på arbejde, kan man ringe til arbejdspladsen og meddele: ”du, jeg tager lige en ’øv-dag’ i dag. Ses i morgen”.
Og hvorfor ikke, når så mange i forvejen formodentlig lader som om, de er syge og sygemelder sig for ikke at gå på arbejde? Man håber at få denne tendens til at ophøre, når man nu ved, at man et x antal dage til rådighed, hvis man får brug for det på et tidspunkt. Men mon det virker, eller kommer de såkaldte ”øv-dage” til at få antallet af ”sygedage” til at vokse yderligere generelt og især for dem, der i forvejen har en alternativ arbejdsmorale?…
Som I sikkert godt kan høre på min tvivl, er jeg endnu ikke blevet så fleksibel og human som skandinaverne… : )
(foto: brightonsinger @flickr.com)

Man kan simpelthen ikke vinde
Jeg ved ikke, om I har fulgt med i den rejse, som vikingeskibet Havhingsten (på billederne), en tro kopi af et oprindeligt tusindårgammelt vikingeskib, foretog i sommers fra Roskilde til Dublin i Irland. Dem af jer, der går op i vikingehistorien og i sejlads har sikkert fulgt med.
Rejsen gik over al forventning. Men da skibet ankom til Dublin skete der en eller anden misforståelse: ifølge en artikel i den velrenommerede avis The Guardian, skulle den danske kulturminister, Brian Mikkelsen, som var i Dublin for at tage imod skibet, i sin velkomsttale have beklaget for vikingernes frygtelige adfærd overfor det irske folk; og jeg citerer: ”i Danmark er vi særdeles stolt af dette skib, men vi er ikke stolte af alle de ødelæggelser, folket i Irland har måttet lide fra vikingernes side […] og det danske folk vil bede om tilgivelse for de angreb, massakrer og plyndringstogter, som det irske folk må have lidt i kølvandet på vikingernes ekspeditioner…” Imidlertid benægter selv samme minister, fuld af nationalstolthed, at han skulle være kommet med en sådan politisk korrekt erklæring og siger, at vikingerne ville have banket ham fordærvet, hvis han havde gjort det. Og at han ikke behøver at undskylde noget, da vikingerne satte Danmark på verdenskortet og havde succes med deres ekspeditioner rundt om i verden. Og jeg citerer ministeren: ”Vikingerne er en del af vores historie, som vi kan være stolte af. Ja, de slagtede landsbyer og var brutale, men sådan var det dengang”. En lille erklæring, som kunne få nogen til at mene, at ministeren er ufølsom.
For mig at se et klassisk eksempel på det dér med, at man ikke kan vinde uanset hvad. Fotos: Werner Karrasch

Helbredet vinder points
Da jeg var barn var jeg ikke særlig glad for frugt og især grøntsager; men i mellemtiden modnedes mine smagsløg, og nu kan man se mig spise gulerødder, blomkål, broccoli og æbler i kilovis. Så for mig er det ikke svært som for mange andre at indtage den slags essentielle fødevarer, så rige på vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Men der synes at være en generel tendens i befolkningen, som angiveligt ikke spiser nok frugt og grønt. Og man har efterhånden prøvet alt for at få folk til at spise mere frugt fra trusler forbundne med helbredet – eller mangel på samme – til fødevarecirklen, forbi fødevarepyramiden og reklamer, der forsøger at gøre denne slags fødevarer tiltrækkende. Man taler om at reducere priserne på frugt og grønt, som i Danmark, i modsætning til Portugal, ikke differentieres men udsættes for én slags Moms på 25%. Men hidtil har resultaterne ikke været fuldt ud tilfredsstillende.
Imidlertid har briterne haft en genial ide, som potentielt kunne virke: fra denne måned vil forsikringsselskabet Pru-Health skære toppen af deres sundheds- og livsforsikringer og i stedet investere i frugt og grøntsager. Takket være en ny aftale med supermarkedskæden Saisnbury’s kan forsikringsselskabets klienter samle såkaldte vitalitetspoints, hver gang de køber frugt og grønt i supermarkedet, hvilke giver rabat i forsikringspræmien.
Hmmm… ideen er virkelig god. Men hvad nu hvis man kommer ud af supermarkedet med poserne fulde af frugt og lige kommer forbi McDonald’s for at få en burger og dernæst kiosken for at købe de daglige to cigaretpakker? Eller hvis man for femte gang i træk melder afbud til gymnastikken? Får man så mon negative points?… Hvis ikke, lyder det ikke helt rimeligt, da frugten ikke er det eneste, der bidrager til et godt helbred. Men hvis man gør, kunne det i så fald lyde som en hel del administration.
(Foto: Mr Conguito @flickr.com)

Utålmodig
Øj, øj, øj, nu går det løs!…: om lige præcis en måned bliver jeg 35, og dem der kender mig, ved, at det kommer til at være fire uger med tanker om fødselsdage, gaver, overraskelser, festligheder; hvor jeg vil prøve at gætte, hvad der vil ske, og hvem der vil huske den. Og lave indkøbslister for den obligatoriske middag den dag.Det kommer til at være den sædvanlige hektiske, kulrede, barnlige nedtælling. Jeg kan simpelthen ikke lade være…
(foto: http://clauquevaisermagrinha.blogspot.com/2007_07_01_archive.html)

Etiske overvejelser
Hvis filosofien og etikken på den ene side bidrager med afgørende ideer til udviklingen af tænkningen og fornuften, på den anden side bliver de undertiden noget pjattede og latterlige. Jeg husker for eksempel, at jeg tilbragte et helt semester på universitetet, hvor man diskuterede, hvad bevidstheden var for et fænomen, og om flagermus havde bevidsthed. En diskussion, som udover at være fuldstændig unødvendig, allerede dengang forekom mig noget absurd, da det er umuligt at verificere argumenternes troværdighed: ”du, flagermus, har du bevidsthed eller ej?”
Men som sagt har etikken bidraget med uundværlige pointer, eksempelvis indenfor menneskerettigheder og dyrerettigheder. Og måske for ikke at blive anklaget for at være faldet bag dansen teknologisk set, begynder man nu at tale om robotternes rettigheder, idet disse efterhånden bruges i flere og flere sammenhænge, i industrien men ikke kun dér. ”Bør robotter, der ligner mennesker eller dyr, have rettigheder?”, eksempelvis. Dette og andre essentielle spørgsmål – eller måske ikke – kan fremover blive diskuteret i den almindelige befolkning på en hjemmeside under det Etiske Råd, som vil åbne op for debatten om forholdet mellem mennesker og maskiner.
Jeg kunne spørge mig selv mange ting, men jeg spørger bare: hvordan kommer man overhovedet i tanke om sådanne ting? En filosof står op om morgen, og mens han kigger frustreret på brødristeren, som ikke formår at give ham perfekt ristet brød, eller sidder allerede i bilen, som ikke vil starte lige med det samme og tænker lige pludseligt: ”nå, ja, hvad med maskinernes rettigheder?”
?!…
(foto af Tænkeren af Rodin, af marttj @flickr.com)

Dyreterapi
Hvis det at eje dyr kan true kærlighedslivet, som det siges, kan det på den anden side bibringe essentielle fordele for helbredet. Man har eksempelvis gennem længere tid brugt hunde til at stimulere autistiske børn til at kommunikere bedre; og kriminelle unge reagerer godt på og får selvtillid af at omgås heste. Men man ved dog stadig ikke hvorfor.
Ifølge Ritzau er en gruppe danske forskere ved Aarhus Universitet for nylig begyndt at undersøge baggrunden for dyrenes gode indflydelse på helbredet. Samt hvilke dyr bedst kan hjælpe hvem eller på hvilke problemer.
Jeg har ingen anelse om, hvad de vil finde frem til, ligesom jeg ikke ved, om folk i oldtiden havde ret i, at der findes en slags dyremagnetisme, som forbinder dem til mennesker og derigennem påvirker deres sind. Men jeg forestiller mig, at den ubetingede accept fra dyrene potentielt er den bedste behandling for nogen, som livet har mishandlet. For ikke at tale om den magt, som det at føle sig nyttig og at have nogen at give omsorg til, har overfor selvværdet.

Motion skader miljøet
Jeg har altid elsket provokatørerne – de folk, der er mere modige end jeg og tør udtrykke meninger, der går på tværs af flertallet og ikke er bange for at miste points, hvad populariteten angår.
For nylig læste jeg om en af disse provokatører, Chris Goodal, der er kandidat til det britiske parlament for De Grønne og skrev bogen ”How to Live a Low-Carbon Life” (”Sådan lever du et lavt CO2-forbrugende liv”). I denne påstod han blandt andet, at det var bedre for miljøet, hvis man tog bilen frem for at gå – og at jorden kun ville profitere, hvis man holdt op med at motionere, lavede så lidt som muligt, helst henslængt på sofaen, og spiste mindre. Dette fordi det at bevæge sig bruger energi og vækker appetitten og medvirker således til, at vi spiser mere. Fødevarer som kommer langsvejs fra til vands og til lands, indpakket og mange gange nedkølet eller frosne i vore supermarkeder, igen transporteret til vore hjem og atter nedkølet, indtil de skal tilberedes, og man bruger kolossale mængder af energi ved alle skridt i denne proces. Med dette forsøger han at gøre opmærksom på behovet for at lave vores fødevareindustri om, da denne i sig selv bidrager betragteligt til den globale opvarmning og frigivelsen af skadelige gasarter i atmosfæren.
Og med alt dette er jeg ikke længere sulten…