Dyreterapi
Hvis det at eje dyr kan true kærlighedslivet, som det siges, kan det på den anden side bibringe essentielle fordele for helbredet. Man har eksempelvis gennem længere tid brugt hunde til at stimulere autistiske børn til at kommunikere bedre; og kriminelle unge reagerer godt på og får selvtillid af at omgås heste. Men man ved dog stadig ikke hvorfor.
Ifølge Ritzau er en gruppe danske forskere ved Aarhus Universitet for nylig begyndt at undersøge baggrunden for dyrenes gode indflydelse på helbredet. Samt hvilke dyr bedst kan hjælpe hvem eller på hvilke problemer.
Jeg har ingen anelse om, hvad de vil finde frem til, ligesom jeg ikke ved, om folk i oldtiden havde ret i, at der findes en slags dyremagnetisme, som forbinder dem til mennesker og derigennem påvirker deres sind. Men jeg forestiller mig, at den ubetingede accept fra dyrene potentielt er den bedste behandling for nogen, som livet har mishandlet. For ikke at tale om den magt, som det at føle sig nyttig og at have nogen at give omsorg til, har overfor selvværdet.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home