lørdag, oktober 06, 2007

Man kan simpelthen ikke vinde
Jeg ved ikke, om I har fulgt med i den rejse, som vikingeskibet Havhingsten (på billederne), en tro kopi af et oprindeligt tusindårgammelt vikingeskib, foretog i sommers fra Roskilde til Dublin i Irland. Dem af jer, der går op i vikingehistorien og i sejlads har sikkert fulgt med.
Rejsen gik over al forventning. Men da skibet ankom til Dublin skete der en eller anden misforståelse: ifølge en artikel i den velrenommerede avis The Guardian, skulle den danske kulturminister, Brian Mikkelsen, som var i Dublin for at tage imod skibet, i sin velkomsttale have beklaget for vikingernes frygtelige adfærd overfor det irske folk; og jeg citerer: ”i Danmark er vi særdeles stolt af dette skib, men vi er ikke stolte af alle de ødelæggelser, folket i Irland har måttet lide fra vikingernes side […] og det danske folk vil bede om tilgivelse for de angreb, massakrer og plyndringstogter, som det irske folk må have lidt i kølvandet på vikingernes ekspeditioner…” Imidlertid benægter selv samme minister, fuld af nationalstolthed, at han skulle være kommet med en sådan politisk korrekt erklæring og siger, at vikingerne ville have banket ham fordærvet, hvis han havde gjort det. Og at han ikke behøver at undskylde noget, da vikingerne satte Danmark på verdenskortet og havde succes med deres ekspeditioner rundt om i verden. Og jeg citerer ministeren: ”Vikingerne er en del af vores historie, som vi kan være stolte af. Ja, de slagtede landsbyer og var brutale, men sådan var det dengang”. En lille erklæring, som kunne få nogen til at mene, at ministeren er ufølsom.
For mig at se et klassisk eksempel på det dér med, at man ikke kan vinde uanset hvad. Fotos: Werner Karrasch