Bjørn har også ret til livet!
Så vidt jeg ved er den brune bjørn en truet art, men i nogle skandinaviske og mellemeuropæiske lande færdes de stadig rundt om end i begrænset antal. Hvor længe endnu?, kunne man spørge sig selv… dette apropos min vrede over menneskets overlegne attitude. Jeg læste med stor tristhed for et par dage siden, at en bjørn blev skudt ned af en gruppe jægere i Jämtland i Sverige. Hvorfor? Fordi jægerne tilsyneladende har mere ret til livet end dyrene. Jeg forklarer: et par dage forinden var en elgjæger blevet dræbt, og indicierne pegede på en bjørn som ”gerningsmanden”. ”Vi ved det ikke med sikkerhed, men tror, at det er den bjørn, der dræbte jægeren. Der bliver foretaget Dna-analyser for at fastslå, om det er den samme bjørn”, sagde den vagthavende hos politiet til pressen.
Bjørnen blev dræbt 2 kilometer fra den hytte, hvor jægeren og dennes hund blev fundet dræbt, og som viste bid- og kradsemærker. Bevis på dens skyld? Ikke rigtig, kun indicier – de bid- og kradsemærker, der i princippet kunne være gjort af en hvilken som helst bjørn, samt den relative geografiske nærhed. Lad os nu glemme for et øjeblik, at der er tale om en bjørns skæbne og forestille os i stedet, at nyheden og erklæringen omhandlede et menneske: ”Drabsmistænkt mand skudt ned 2 kilometer fra gerningsstedet. Politiet er ikke sikker på, om den nedskudte mand virkelig var morderen men vil finde ud af det med sikkerhed, når man laver Dna-analyser”.
Gør jeg mig forståelig?…
Jeg synes ikke, det virker retfærdigt, at man skød bjørnen ned: 1) uden velfunderede beviser og 2) da det i princippet var jægeren, der trængte ind og forstyrrede skovens fred (og skoven jo er bosted for mange dyr som fx bjørn!).
Så det er ikke mærkeligt, at bjørnen på billedet ser sur ud.
(Foto: Polfoto)