søndag, oktober 07, 2007

Øv-dag
Skandinaverne er fantastiske: de har næsten altid en fleksibel, human løsning på alting – selvom det er et velkendt og etableret faktum, forhindrer det dem alligevel ikke i at overraske ind i mellem for kreativiteten.
Selvfølgelig har denne humane holdning nu også strakt sig til arbejdsmarkedet, der de senere år er blevet mere og mere plaget af stressrelaterede sygdomme. For at undgå, at medarbejderne i de mest udsatte fag melder sig ”syge”, arbejder fagforeningerne i øjeblikket på et originalt forslag: at give hver medarbejder et vist antal såkaldte ”øv-dage”. Ideen i det er, at hvis man nu vågner om morgen og ikke føler sig spor oplagt eller motiveret til at gå på arbejde, kan man ringe til arbejdspladsen og meddele: ”du, jeg tager lige en ’øv-dag’ i dag. Ses i morgen”.
Og hvorfor ikke, når så mange i forvejen formodentlig lader som om, de er syge og sygemelder sig for ikke at gå på arbejde? Man håber at få denne tendens til at ophøre, når man nu ved, at man et x antal dage til rådighed, hvis man får brug for det på et tidspunkt. Men mon det virker, eller kommer de såkaldte ”øv-dage” til at få antallet af ”sygedage” til at vokse yderligere generelt og især for dem, der i forvejen har en alternativ arbejdsmorale?…
Som I sikkert godt kan høre på min tvivl, er jeg endnu ikke blevet så fleksibel og human som skandinaverne… : )

(foto: brightonsinger @flickr.com)