fredag, juli 06, 2007

De førstefødte (juli 02, 2007)
Det som jeg altid har vidst af egen erfaring blev for nylig videnskabeligt bevist: de ældste søskende er generelt de mest intelligente [beklager, kære søskende, det er ikke min skyld; det siger videnskaben : )]. 64.000 brødrepar blev intelligenstestet til en undersøgelse foretaget i Norge. Forskerne har endnu ikke en sikker forklaring for dette fænomen, men de spekulerer på, om ikke denne tilsyneladende intellektuel overlegenhed skyldes, at de ældste søskende mange gange bliver en slags lærere i forhold til de yngre søskende.
Det minder mig om dengang, hvor jeg fik tysk i gymnasiet og omkring juletid lærte den meget berømte julesang ”O Tannenbaum”. Så snart jeg kom hjem, opfattede jeg det som min fornemste og mest naturlige pligt at lære mine yngre søskende den, selvom de ikke kunne tysk – en lille detalje, jeg overså fuldstændig. Hvis jeg husker det ret, øvede vi i timevis, og jeg forestiller mig, at de blev ret trætte af mig, de stakler. Bare fordi man er den mest intelligente, er man ikke nødvendigvis følsom overfor sine søskendes ønsker eller begrænsninger…
Jeg ved ikke, om de kan huske teksten dagen i dag; jeg har i hvert fald aldrig glemt den:

O Tannenbaum, o Tannenbaum,
wie treu sind deine Blätter!
Du grünst nicht nur zur Sommerzeit,
nein, auch im Winter, wenn es schneit.
O Tannenbaum, o Tannenbaum,
wie treu sind deine Blätter!