lørdag, marts 24, 2007

Det 21. århundrede, altså!...
Michelin-manden har, udover den oplagte funktion at sælge dæk, for længst blevet associeret med talemåden ”fedt er næppe særlig smukt”. Jeg har veninder, som når de ikke føler sig slanke og smukke har med at sammenligne sig med Michelin-manden.
Men selv Michelin-manden må følge med tiden og forny sig – I vil tro, det er løgn, men for at afspejle den tid, vi lever i, med stadig større fokus på slankhedens ideale, har man fjernet et af hans bildæk, så den kom til at se slankere ud.
Hvad mon venter stakkels Julemanden? Og hvad med Moby Dick?
Det er mærkeligt at leve i en tid, hvor man taler for tolerance overfor så mange ting (nogle af disse endda ret bizarre) men er samtidig så intolerant overfor andre ting...