Ikoner fra den personlige indre verden
Har I nogensinde oplevet øjeblikkelig genkendelse af og familiaritet overfor et sted eller person, som om I havde været dér før, eller det var ganske naturligt at opholde sig netop dér, eller som om I kendte hinanden allerede, selvom det ikke var tilfældet? Nogen taler om dejà vu, andre påstår at have levet i tidligere generationer (hvilket jeg ikke tror på).
Anyway, det var den fornemmelse jeg fik, da vi i ferien var på tur i Pisa – da jeg så dets meget skæve tårn, følte jeg mig hjemme. Ikke fordi jeg nogensinde har boet på et sådant tårn. Og det var mit første besøg til Pisa. Men jeg tror, at det famøse tårn allerede var et ikon i min indre verden i kraft af så megen eksponering til dets billede vis fjernsynet fra barnsben (det var desuden sådan, jeg fik det, da jeg endelig så The Houses of Parliament på en rejse til London; samt Cristiano Ronaldo, da han var i København sidste år). Det er underligt: som om to brikker af et puslespil kommer sammen og fuldender hinanden perfekt: et tidløst brik fra mit sind og et andet i den virkelige verden i den virkelige tid.
Det Skæve Tårn i Pisa er fantastisk!
(foto: anroir @flickr.com)