Typer
Jeg elsker at spille Trivial Pursuit og lignende brætspil, der udfordrer almenviden; Matador er jeg knap så vild med, da jeg i den som i det virkelige liv ikke er noget finansgeni og enten taber jeg stort og går bankerot, eller – endnu værre – så vinder jeg og får dårlig samvittighed over at ruinere de øvrige deltagere med mine hoteller. Generelt betragter jeg mig selv som en god taber, undtagen i Ludo, som jeg hader, fordi jeg bliver stiktosset, når jeg bliver sendt hjem nu at jeg var næsten ved at nå i mål.
Imidlertid finder jeg det sjovere end at spille at observere de medspillernes adfærd (man er jo ikke psykolog for ingenting, he he he), og igennem årevis af erfaring som spildeltager er jeg kommet frem til, at der er vidt forskellige typer eller stil. Der er eksempelvis de dårlige vindere, som har med at prale og være kæphøje, hvis de er ved at vinde og de andre er ved at tabe eller svarer forkert; og i den modsatte pol finder vi de dårlige tabere, der klager og siger spillet er dumt eller spørgsmålene er latterlige, og som ikke kan lade vær med at sprede dårligt humør. Men der er flere kategorier ind i mellem ekstremerne, eksempelvis dem, der spiller for sjov, og som har det glimrende uanset om de svarer korrekt eller ej, hvis motto er “tab og vind med samme sind”, og som derfor er villige til at give hints a la “det starter med t…” til dem, der er ved at tabe. Eller dem der holder øje med, om der er nogen der snyder.
Næste gang I tager et brætspil prøv at lægge mærke til, om ikke jeg har ret!…