mandag, maj 18, 2009

Der er værre jobs...
Jeg læste forleden, om en ekstremt heldig fyr som, ligesom mindst 34.000 andre, læste i avisen en jobannonce a la: “Søges: person til at snorkle, nyde det gode vejr, blive venner med de lokale og blogge lidt i 6 måneder. Sted: Hamiltons Island i Australien, tæt ved Great Barrier Reef. Salær: i alt 620.000 kr.”. Ben Southall (på billedet nederst), en 34-årig brite bosat i Hampshire i Storbritannien svarede på annoncen – og blev valgt foran 33.999 andre kandidater og 16 andre finalister, som konkurrerede i kategorierne svømning, grillaftner ude i det fri og skønhedsbehandlinger på en spa. Med hans kvalifikationer som turistguide, globetrotter og svømmer er han tilsyneladende den bedste person til dette job skabt af turistmyndighederne i Queensland med det formål at promovere turismen i Australien.

Seks måneder med svømning, snorkling, at leve livet og at blogge om disse sommerferieagtige oplevelser?... Hmmm… der er helt afgjort værre jobs… :-)
God mandag!