lørdag, maj 30, 2009

Errare humanum est
Som jeg tidligere har nævnt her er jeg ikke særlig god til tal – jeg husker dem ikke, at regne undgår jeg, hvis jeg kan, og jeg falder til enhver tid for den med x9,99 kr. og runder prisen ned, som det var tiltænkt (jeg ser fx kun de 200 i 299,99 kr., mens min mand, som ikke er dum automatisk runder op og ser de 300 kr.). Jeg er bevidst om denne begrænsning og kunne derfor aldrig drømme om at arbejde med tal eller penge.
Så jeg kunne ikke lade være med at få kuldegysninger, da jeg forleden hørte i nyhederne om en stakkels newzealandsk bankansat, der havde begået en lillebitte fejl: en klient havde anmodet om at få øget sin kassekredit til 33.000 kr., men takket være en tastefejl satte man 33.000.000 kr. til rådighed på hans konto… ooooops. Og da fejlen blev opdaget og de så skulle finde kunden, var han over alle bjerge og havde stort set tømt kontoen.

Nogen må da have en kæmpe hovedpine…