Unger
Der er mennesker, som hele tiden poster billeder af dyreunger på sociale medier og modtager masser af “likes” og positive kommentarer. Fordi alle kan lide dyreunger. Hvorfor? Det er stærkere end os: de søde træk ved babyer – hovedet uforholdsmæssigt større end kroppen, den brede pande, de enorme øjne, den overdådige krop, de usikre skridt og bevægelser osv., stimulerer helt basale instinkter knyttet til overlevelsen af arten og får os straks til at føle os godt tilpas. Og de egenskaber, som vi ser hos babyer, ser vi også hos andre pattedyrs unger. Japanerne har endda en betegnelse for det: "kawaii", defineret ved enkelhed, småt, ungdommelig uskyld og yndighed. Inden for 1/7 af et sekund efter at have set en baby bliver de orbitofrontale områder af hjernebarken, som er det område af hjernen, der er forbundet med belønninger og fornøjelse, aktive, hvilket fremmer adfærd som omsorg og beskyttelse, medfølelse, empati og legesyge og mindsker anden adfærd, såsom aggression.
Måske er det også dette fænomen, der er med til at motivere os til at bevare arter, som vi synes er søde og være mere ligeglade med grimme dyr 😊

Øl
Vidste I, at øl var blevet opfundet i Tjekkiet? Ja, det er sandt. Og det er fortsat relativt billigt i Prag sammenlignet med andre europæiske hovedstæder, hvilket tiltrækker mange turister, der går og drikker fra bar til bar til langt ud på natten – et fænomen kaldet "pub crawl" ("crawl" betyder at gå på alle fire) og mange polterabender, som næsten altid ender i dårlig opførsel, respektløshed og henkastning af affald på gaderne. Folk, der er turister på denne måde, har selvfølgelig ikke den store interesse i kultur eller at investere flere penge i landet. Og for at forsøge at tiltrække en anden type mere kulturelt og velhavende publikum og give fred til byens indbyggere, der allerede er trætte af de støjende besøgende, har Prags rådhus allerede meddelt, at det vil forbyde denne turistfart fra bar til bar mellem 22.00 og 06.00. Hvordan ved jeg ikke... lukker de barerne?

Mål
Mød Nobolo Mori, en læge bosat i Mogi das Cruzes, i São Paulo og født den 6. januar 1924 – altså en hundredårig – som jeg ikke kender, men jeg beundrer allerede. Nobolo har som mål at blive 120 år gammel og er godt på vej. Og undervejs lærer han sine patienter, hvordan man ældes sundt, glad og  med taknemmelighed.

Ulige
Se denne fantantiske boligbygning af den portugisisk-franske kunstner og arkitekt Didier Fiúza Faustino på Rua dos Mártires i Leiria, lige mellem den nye og gamle bydel! Dens vinduer er alle ulige, et design, der forsøger at efterligne et skakbræt. Kun taget er konventionelt, med de karakteristiske orange tegl. Stenvæggene på facaden er malet gul og forsøger også at komme tættere på Leiria-klassisk stil. Lejlighederne er alle forskellige i konfiguration, så ingen får følelsen af ​​at bo i et hus som deres nabos, og den på øverste etage er den mest specielle af alle: udover at være en duplex, har den en indvendig have med en gylden trappe, der fører op til adgang til taget. Det siges, der ligner et observatorium.
Didier Fiúza Faustino er fokuseret på Leiria, fordi hans bedsteforældre boede der, og han har til hensigt at lave flere arkitektoniske projekter der for at bidrage til byens udvikling.

Efterårspizza
Og apropos det, så kender jeg mange forskellige pizzaer, men jeg havde aldrig set en med syltet græskar, pære og grønkål. Temaet er meget efterårsagtigt, men er den god...?

Stivelse
Mennesker kan generelt lide brød, pasta og derivater rige på stivelse, og ifølge forskere fra University of Buffalo og Jackson Laboratory for Genomic Medicine er det genernes skyld. Mere præcist, et gammelt gen, AMY1, eller spyt-amylase-genet, som har eksisteret i 800.000 år, siger de, efter at have analyseret genomerne fra 68 jæger-samlere; med andre ord eksisterede det før landbruget eksisterede. Vi har i vores genom adskillige duplikationer af AMY1, som er ansvarlig for et enzym kaldet amylase, der findes rigeligt af i spyt, som nedbryder stivelse fra komplekse kulhydrater til glukose i munden, og som giver os smag for fødevarer rige på stivelse. Det er amylase, der giver brød smag, så at sige. Og jo flere amylasegener du har, jo mere stivelse kan du fordøje, og jo mere kan du lide stivelsesholdige fødevarer. Og jo mere stivelse du spiser, jo mere gener til at nedbryde den har en tendens til at duplikere sig selv. Hvilket forklarer, hvorfor de fordobledes så meget, efter vi begyndte at pløje og beplante jorden for omkring 4.000 år siden. Det er en cyklus, som demonstrerer landbrugets indvirkning på vores gener. Og det er sjovt, selv tamme dyr viser dette mønster: dem, der lever i områder med en kost, der er rigere på stivelse, har også flere duplikationer af AMY1-genet.
Så enhver, der er vokset op med middelhavskosten rig på brød, er ligesom mig ikke skyld i at kunne lide brød så meget 😊

Krise

I kender midtlivskrisen, hvor desperation får folk til at opføre sig som teenagere. Men I har sikkert aldrig hørt om kvartlivskrisen, vel? Heller ikke jeg. Vi vil angiveligt på dette tidspunkt have alt i går, at have et motiverende job og masser af penge til at købe et hus for og møde vores livs kærlighed, rejse og tage i byen, og vi opdager, at vi ser ud til at være voksne uden egentlig at føle os som voksne eller vide præcis, hvad man skal gøre.
Jeg har været 20 og 25 år, og jeg kan ikke huske større kriser, som 27-årig blev jeg færdig med min uddannelse og begyndte at arbejde og så ja: de lange ferier sluttede. På den anden side bedre økonomi, at kunne nyde alle ferierne i stedet for at skulle bruge dem på at studere; så nej, det var heller ikke nogen stor krise. Men livet blev heller aldrig gjort lettere for mig, jeg skulle altid tage mig af det hele og kæmpe for alting, så overgangen fra ung til voksen og starte et selvstændigt liv var ikke den store forandring, og jeg lærte det undervejs.

Regn
Husker I Halleys komet så populær i 80'erne? Hvert år omkring slutningen af ​​september skærer Jorden dens bane, som tilsyneladende er fuld af affald (kaldet meteoritter), som når de kommer i kontakt med vores atmosfære bliver glødende, fordi de opvarmes med luftmodstanden. Derfor kommer en meteorregn, Orioniderne, som vil oplyse vores himmel. Det startede allerede i sidste weekend, men om natten den 25. og 26. vil de være endnu mere synlige, fordi Månen på det tidspunkt ikke vil være synlig og som sådan ikke vil overskygge dem så meget.
Lad os håbe, at der er klare, skyfrie nætter.

Hobbyer
Jeg har aldrig været en stor samler eller fan af forskellige sportsgrene, og jeg spiller heller ikke noget instrument godt, og at tegne... pyha... men i min fritid kan jeg godt lide at læse og synge, lytte til musik og danse, lave mad og under pandemien opdagede jeg, at jeg havde det sjovt med at lave puslespil. Og efter hvad jeg forstår, er det supersundt at have en eller flere hobbyer, uanset hvilke, for krop, sind og hjerne. Efter hvad jeg har læst, bidrager det endda til længere levetid. En nylig undersøgelse udført blandt 93.000 deltagere på 65 år og derover fra USA, flere europæiske lande, Japan og Kina viste, at de, der havde hobbyer, havde færre symptomer på depression, var mere tilfredse med livet generelt og havde et bedre helbred end dem som ikke havde dem.

Hvad man gør
Ah, hvad man gør for økonomien!...: jeg ved ikke, om I har hørt om serien Emily in Paris, som sendes på Netflix. Tilsyneladende er den enormt populær, så populær, at det har haft en enorm indflydelse på turismeindtægterne i Paris – ikke at kærlighedens by havde brug for flere gimmicks og omtale. I mellemtiden vil producenterne af serien i den næstkommende fjerde sæson flytte den til Rom – hvilket ikke giver mening, da den hedder Emily i Paris, det er jeg enig med præsident Macron i. Men præsident Macron er så desperat, at han siger, at han vil kæmpe for at beholde Emily i Paris.
De burde i hvert fald ændre navnet på serien: Emily i Rom. Eller at burde ture alle de europæiske hovedstæder for at være mere mere retfærdige. Men i modsætning til Macron vil jeg ikke kæmpe for det 😉

Rengøring
Jeg læste for et par dage siden, at Fakultetet for Naturvidenskab og Teknologi ved Coimbra Universitetet i portual (for dem, som ikke ved det, er det faktisk det ældste universitet i verden!) tester mikroalger for at fjerne forurenende stoffer fra spildevand og afkontaminere det. Og de bruger den biomasse, der skabes i denne proces – altså affaldet – til at producere biologisk-baserede genstande, for eksempel oftalmiske linser og fotobioreaktorer (jeg forstår linserne, men spørg mig ikke, hvad en fotobioreaktor er). Projektet hedder NABIA (New Approach to Bioremediation using Algae, overs.: Ny Måde at Bioremediere ved brug af Alger) og har støtte fra flere partnervirksomheder.

Plan
Og apropos ældre, så læste jeg for nylig, at kulturen for egenomsorg manglede i Portugal – med andre ord: en måde at anskue livet på, der fremmer fysisk og mental sundhed hele livet, og som sikrer sund og aktiv aldring, som gør det muligt for ældre at blive hjemme og være i stand til at passe sig selv og bevare deres autonomi så længe som muligt. Dette vil dog ændre sig. Handlingsplanen for aktiv og sund aldring træder i kraft fra 2026, som består af flere tiltag til formålet. Herunder en app, mere personlig opfølgning og Telefonlinje 60+, som skal støtte ældre borgere ved at besvare spørgsmål om sundhed og social støtte. De vil således være mere fokuserede på at fremme sundhed og trivsel, livslang uddannelse, se på økonomiske problemstillinger i overgangen mellem arbejdsliv og pensionering, fremme frivilligheden og derved mere engagement i det omkringliggende samfund mv.
Jeg synes, det er godt. Der burde være samme fokus i Danmark, ikke pga. økonomi men for at alle kan sikres at leve et værdigt liv – hele livet.

Råd
Jeg ved ikke, om du har lagt mærke til, at alle mulige råd om, hvordan man lever et sundt liv, holder vægten eller taber sig osv. er altid under forandring. For eksempel har vi allerede diskuteret intermitterende faste her, som indtil for nylig angiveligt var den bedste måde at tabe sig og sikre en lang levetid. Ikke længere: fra det, jeg læste for et par dage siden (og det kan selvfølgelig endda være forældede oplysninger allerede nu), er det, der virkelig virker, en generel kaloriebegrænsning; at spise mindre er det, der har indflydelse på levetiden. En livsstil, der i vid udstrækning praktiseres i Japan, hvor der er et stort antal hundredårige.
...
Vent, vent... nej, alligevel ikke når alt kommer til alt: det, der spiller den mest fundamentale rolle med hensyn til en lang levetid, viser sig at være genetik.

Resistent stivelse
Hver dag lærer vi lidt. I dag lærte jeg om resistent stivelse, et kulhydrat, der kun er godt for tarmenes sundhed. Det kaldes resistent, fordi det modstår fordøjelse. Det findes i bananer, før de er helt modne, i kartofler, i havre, bønner og forskellige typer frø og nødder og fordøjes ikke umiddelbart i tyndtarmen, men fermenteres i tyktarmen og fodrer flere gavnlige bakterier. Udover at ombygge tarmmikrobiomet og bidrage til vægttab ved at forbedre insulinfølsomheden og hæmme kroppens evne til at optage fedt, ser det ud til at forebygge mange sygdomme som diabetes, forhøjet kolesterol, kræft og forskellige inflammationer.

AI
Jeg kan til gengæld ikk li’ nonsens. Som denne om det såkaldte første “hybridpar” nogensinde, forlovelsen i Spanien mellem kunstneren Alicia Framis og AILex Sibouwlingen, som er et ”hologram” baseret på kunstig intelligens, inspireret af hendes ekskærester. De har allerede dato og sted for brylluppet og det hele: 9. november på Depot Boijmans van Beuningen Museum i Rotterdam i Holland. Og selv skilsmissedatoen, 5 år senere ifm. projektets afslutning, er allerede fastsat. Indtil da "forpligter" de sig til at passe på hinanden og deltage i hinandens liv.
Uanset hvor meget en kunstner hun er, giver det ingen mening at ville gifte sig med et billede, en såkaldt “entitet”. Især fordi “hologrammet” ikke engang findes i folkeregistret. Sikke et dumt projekt.

Chokoladefestival Portugal
Nej, jeg er heller ikke en sød tand, så det er ikke min skyld: der er bare mange madfestivaler fra nord til syd i Portugal. Denne gang er det endnu en udgave af Chokoladefestivalen i Vila Nova de Gaia fra den 24. til den 27. oktober, som for at tiltrække offentligheden har gratis adgang og det hele. I de sidste to havde de mere end 50.000 besøgende. Udover smagningen er der flere foredrag og workshops for børn og voksne, hvor de viser, hvordan man laver mad med chokolade, en 200 kg chokoladeskulptur af ren chokolade og præsentation af forskellige virksomheder med tilknytning til chokoladeindustrien.

Sjovt hus
Jeg kan også godt lide at opdage sjove bygninger, som dette hus i Álcacer do Sal, Portugal. Casa 3000, som dette arkitektoniske projekt kaldes, og som havde deltagelse af Instituttet for Civilingeniørvirksomhed ved Universitetet i Aveiro, kan ses på afstand i det flade, ørkenlandskab. Navnet kommer fra den udvendige farve - det er RAL 3000 eller Flammerød. Det er 400 kvadratmeter, lineært og beklædt med rødt metal, hvilket får det til at ligne et Matador-hus. Og det hele er futuristisk og bæredygtigt, lavet for at undgå spild af energi, det er forbundet til solcellepaneler og solvarmere. Indvendigt er farverne mere diskrete, som I kan se.

Mere kunst, eller...
Og apropos kunst og Nederlandene, så læste jeg for et par dage siden, at en medarbejder på LAM-museet i Lisse i Nederlandene ved en fejl havde smidt et "kunstværk" i skraldespanden: det bestod af to tomme, bulede dåser malet i hånden af ​​den franske "kunstner" Alexandre Lavet i 1988 forladt i et hjørne på gulvet, og den stakkels herre forvekslede disse tomme og bulede øldåser med normale tomme og bulede øldåser.
Kunst, der er klart kunst, ville ikke have haft sådan en skæbne 😉

Originalen og kopien
For et par dage siden læste jeg om en undersøgelse, der sammenlignede vores hjernereaktion, når vi ser en kopi af et maleri og dets originale. Som udgangspunkt brugte de den berømte Pigen med Perleøreringen af den store hollandske renæssancemaler Johannes Vermeer, som er udstillet på Mauritshuis-museet i Haag, blandt andre af Vermeer og Rembrandt. Så vidt jeg forstår, reagerer hjernen på en meget mere – ti gange mere – følelsesmæssigt kraftfuld og positiv måde på originalen end på en reproduktion. Dette ses på et elektroencefalogram. Og reaktionen på maleriet af Pigen med Perleøreringen var fænomenalt i forhold til de andre, hvor de dele af hjernen, der er involveret i bevidsthed, refleksion og erindringer om personlige oplevelser, såsom preconeus, var særligt aktiveret.
I den første fase af undersøgelsen bar 10 personer en øjenovervågningsenhed og bærbare EEG-hovedtelefoner og så først på originale malerier på museet og derefter på reproduktioner. Og ti andre gjorde det modsatte. Og i en anden fase blev der udført funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) hjernescanninger på 20 personer, mens de så på originaler og kopier af malerier fra museet og fandt det samme: de havde mere opmærksomhed og følelsesmæssige reaktioner på originalerne sammenlignet med kopierne.
Tja, hvis det er tilfældet, så forventer jeg ikke, at I reagerer stærkt på mit opslag, da jeg trods alt præsenterer jer for en kopi.

Oktoberfest
Siden 1810 har München åbnet sine døre hvert år (undtagen år med krig, pandemier og lignende) for fejringerne kendt som "Oktoberfest", som hvert år i 16 dage samler millioner af besøgende, der nyder at drikke øl, spise traditionel bratwurst (pølser) og enorme pretzels (kringler) og til at pynte sig op til festen: dirndls til damerne (den traditionelle bayerske korsetdragt) og lederhosen til herrerne (lædershorts med seler og høje sokker). Det er den største folklorefestival i verden og teltene med langborde er helt fyldte og der indtages 6 millioner liter øl hvert år.
Festen begyndte som fejringen af ​​bryllupet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Teresa af Saxony-Hiildburghausen den 17. oktober 1810. Og samtidig en fejring af den tyske stats suverænitet i forhold til Romerriget. Det involverede hestevæddeløb og udviklede sig til mindre ridning og flere kvægmarkeder, til færre kvæg og mere til forlystelser, mad og drikke og folkemusik. Og det har også spredt sig til andre dele af landet og endda til udlandet.
Kun én ting har ændret sig afgørende de sidste 120 år, og det kan overraske: gæt hvorfor festen nu afholdes i september...
... på grund af vejret: i oktober regner det allerede meget i Bayern.

Mod
Og hvem kan ikke lide historier om mod og vedholdenhed? Ligesom David Jones, muligvis den mest udholdende far til bruden af ​​alle: han var på vej til sin datters bryllup i Johnson City, Tennessee, USA. Trafikken på Interstate 26 stoppede dog fuldstændig på grund af oversvømmelser forårsaget af den nylige orkan Helene, og da han så, at han ikke ville komme videre uden videre, besluttede han at lade bilen stå og gå de sidste 27 kilometer gennem oversvømmede, mudrede veje med rester af ødelæggelser overalt og kun en intakt bro. Et skridt ad gangen, indtil han nåede dertil. Undervejs forsøgte flere betjente at advare ham om farerne ved at fortsætte og stoppe ham, men han havde jo et bryllup. Og han kom til tiden.
Jeg forestiller mig tilstanden af ​​de sko og tøj, han havde på, og at han må have skiftet alt, men wow!

Bevarelse
Og her er et andet emne blandt mine favoritter: naturbevarelse. Jeg læste for et par dage siden, at der foregår et projekt i Alentejo, Portugal, der har til formål at tiltrække ruller (Coracias garrulus), disse pragtfulde fugle med blå fjerdragt, ved at opsætte redekasser på el- og telekommunikationspæle og forladte bygninger i landdistrikterne, så en bestand større end de nuværende 90 par yngler i portugisisk territorium. I alt forventer de at sætte 160 redekasser op i områder, der giver et væld af føde. Projektet er støttet af foreningen Viridia Conservation in Action og tager højde for, at ruller ikke bygger rede, men beboer eksisterende hulrum, hvor de yngler.
Rullen er en trækfugl, som normalt ankommer i april, yngler og tilbringer sommeren i Portugal og drager til varmere steder i slutningen af ​​august. De er velkommen, sålænge de gerne vil blive.

Gode ​​gerninger
Jeg kan også rigtig godt lide velgørende handlinger. Som den, der skete den 26. september på Hospital Universitario Donostia, i San Sebastian, i det spanske Baskerland, som fik uventet besøg af skuespilleren Johnny Depp som pirat Jack Sparrow fra Pirates of the Caribbean-filmene. Han var i byen for at deltage i den 72. udgave af San Sebastian Film Festivalen og benyttede lejligheden til at besøge de børn, der var indlagt på hospitalet. Johnny eller Jack tog sig tid til at tale med syge børn og deres familier og sprede glæde blandt patienter, familier og sundhedspersonalet.
Godt tænkt.

Tidsløs
I har måske bemærket, at jeg har yndlingstemaer – genbrug er ét. Respekt for lang levetid er en anden. Og det er derfor, jeg kommer her for at fejre, at den store brasilianske skuespillerinde Fernanda Montenegro, der er næsten 95 år, bliver den nye muse på forsiden af ​​Elle Brasil, som udkommer dage før hendes fødselsdag den 16. oktober.

Dumme aktivisme
Og apropos aktivisme, så synes jeg, det er vigtigt at beskytte retten til at gennemføre legitime protester og demonstrationer i et demokrati. I går drillede jeg om larmen, men det ødelægger ikke noget, det irriterer bare. Meget af klimaaktivismen har til gengæld en tendens til at blive ubehersket og gå til ekstremer, der forårsager skade og hærværk. Som da to klimaaktivister i oktober 2022 kastede suppedåser mod Van Goghs solsikker-maleri i National Gallery i London i protest mod olieindustrien. Og jeg syntes, det var meget godt, at de blev idømt fængselsstraffe på henholdsvis 2 år og 20 måneder, selvom selve maleriet heldigvis ikke blev beskadiget, fordi det var bag en beskyttelsesskærm. Suppen forårsagede £10.000 i skade på rammen.
En af disse dumme aktivister sagde, at hun blev taget som politisk fange og sammenlignede sig selv med mennesker, der bliver forfulgt, arresteret og dræbt for deres overbevisninger i andre dele af verden. Det er ikke spor overdrevet, nej...

Tut, tut-nej
Og apropos tuk-tuk'er, hvis du kan undgå at tage til Lissabon den 9. mellem kl. 9.00 og 13.00, så undgå det: de stadigt færre og færre indbyggere er så trætte af turister, at de opfordrede til en højlydt demonstration mod overdreven turisme i byen, som er kommet mere og mere ud af kontrol. Et "horntuderi", som vil passere gennem seks områder af byen: Praça do Município, Lissabons byrådsbygning i Campo Grande, Chiado, São Pedro de Alcântara, Portas do Sol og Avenida da Liberdade; under mottoet "For Lissabon, lad dig høre!", vil Porta a Porta-bevægelsen (overs.: Dør til Dør), som involverer flere offentlige personer, såsom den tidligere parlamentspolitiker Heloísa Apolónia og sangerne Cristina Branco og Mitó Mendes, vise sin utilfredshed og appellere til, at den turisme, der eksisterer, respekterer dem, der bor i Lissabon. Det samme kunne siges om turismen i København, faktisk.
I deres manifest mener de, at borgmesteren, Carlos Moedas, ikke anerkender eksistensen af ​​dette voksende problem, som skal løses gennem foranstaltninger til at begrænse den brutale turistbelastning i byen.

Jeg kan ikke fordrage turister, men jeg kan heller ikke lide larm...

Oscars
Snart begynder I at tro, at jeg er en ædedolk. Eller i hvert fald at jeg elsker ost.
Jeg elsker ost, det er sandt, men jeg er ikke den store æder. Jeg kan bare godt lide sjove konkurrencer, og mange involverer mad. Som dette, World Cheese Awards, der har kørt i 30 år og er arrangeret af det britiske Guild of Fine Food, og som for første gang finder sted i Portugal, nærmere bestemt i Viseu fra den 15. til den 17. november og uddeler, som navnet selv siger, de bedste oste i verden. Ud fra hvad jeg har læst, slår denne udgave af begivenheden allerede rekorder med antallet af tilmeldinger langt over det, der blev set i tidligere år: 4.784 oste fra 47 lande. Selvfølgelig hjælper geografien i år, og der er flere portugisiske oste og producenter repræsenteret.
Ok, jeg kan rigtig godt lide ost, men jeg ville ikke bede om at være en af ​​250 ekspertdommere og skulle smage så mange forskellige oste for at kunne vurdere dem ordentligt. For slet ikke at tale om spørgsmålet om, hvordan eller om det er muligt at skelne så mange smage fra hinanden.

Farvel, farvel
Jeg læste en fremragende nyhed for et par dage siden: at tuk-tuks dage er talte i Porto; eller de kan kun være i meget begrænsede områder, i det mindste indtil der er nye licenser... hvis der kommer nogen. Rådhuset havde allerede i sommers meddelt, at det ville begrænse cirkulationen af ​​turistkøretøjer i bymidten, hvor kun køretøjer med en licens udstedt af rådhuset kan køre.
Det der virkelig ville være fantastisk var, hvis denne foranstaltning blev udvidet til alle større europæiske byer; og turisterne kan bare gå, hvilket kun er godt for dem 😉

Sanjo
Sanjo. Men er der nogen der kender dette næsten hundrede år gamle sneakers mærke fra S. João da Madeira, Portugal? Ikke mig: jeg har aldrig haft et par, og jeg kender heller ingen, der har; sådanne hvide sneakers er ellers til at få øje på. De gjorde sig alligevel fortjente en meget overdrevet overskrift som “De er ikke kun sneakers. De er en del af Portugals Historie” (med stort H og hele).

Nyheder
Selvom min smartphone, fordi den er af ældre dato, ikke modtager alle opdateringerne, kan jeg godt lide at følge med i dem, især når det kommer til emojis, de små ikoner, der siger det hele og vises på elektroniske enheder og digitale platforme (de er ikke kaldet “smileys”, men emojis, hvis nogen stadig skulle være i tvivl). Ud fra hvad jeg læste, er der 7 nye emojis på vej, hvoraf den mest interessante er et udmattet ansigt med mørke rande under øjnene; de andre var undværlige: en skovl, et bladløst træ, der repræsenterer “tørke” (det vil sige en reference til klimaforandringer... selvfølgelig, da der har været tørke i mindst 40-50 år, så et er ikke ligefrem nyt), en harpe , et fingeraftryk, en radise, et stænk lilla maling (hvorfor lilla og ikke blå eller pink?) og Sarks flag, en af ​​de engelske Kanaløer (men endnu en gang: til hvilket formål? Den har 500 indbyggere. Hvis vi går den vej, er Azorernes og Madeiras flag også kandidater eller hvad?)