Krise

I kender midtlivskrisen, hvor desperation får folk til at opføre sig som teenagere. Men I har sikkert aldrig hørt om kvartlivskrisen, vel? Heller ikke jeg. Vi vil angiveligt på dette tidspunkt have alt i går, at have et motiverende job og masser af penge til at købe et hus for og møde vores livs kærlighed, rejse og tage i byen, og vi opdager, at vi ser ud til at være voksne uden egentlig at føle os som voksne eller vide præcis, hvad man skal gøre.
Jeg har været 20 og 25 år, og jeg kan ikke huske større kriser, som 27-årig blev jeg færdig med min uddannelse og begyndte at arbejde og så ja: de lange ferier sluttede. På den anden side bedre økonomi, at kunne nyde alle ferierne i stedet for at skulle bruge dem på at studere; så nej, det var heller ikke nogen stor krise. Men livet blev heller aldrig gjort lettere for mig, jeg skulle altid tage mig af det hele og kæmpe for alting, så overgangen fra ung til voksen og starte et selvstændigt liv var ikke den store forandring, og jeg lærte det undervejs.