mandag, oktober 07, 2024

Dumme aktivisme

Og apropos aktivisme, så synes jeg, det er vigtigt at beskytte retten til at gennemføre legitime protester og demonstrationer i et demokrati. I går drillede jeg om larmen, men det ødelægger ikke noget, det irriterer bare. Meget af klimaaktivismen har til gengæld en tendens til at blive ubehersket og gå til ekstremer, der forårsager skade og hærværk. Som da to klimaaktivister i oktober 2022 kastede suppedåser mod Van Goghs solsikker-maleri i National Gallery i London i protest mod olieindustrien. Og jeg syntes, det var meget godt, at de blev idømt fængselsstraffe på henholdsvis 2 år og 20 måneder, selvom selve maleriet heldigvis ikke blev beskadiget, fordi det var bag en beskyttelsesskærm. Suppen forårsagede £10.000 i skade på rammen.
En af disse dumme aktivister sagde, at hun blev taget som politisk fange og sammenlignede sig selv med mennesker, der bliver forfulgt, arresteret og dræbt for deres overbevisninger i andre dele af verden. Det er ikke spor overdrevet, nej...