Unger
Der er mennesker, som hele tiden poster billeder af dyreunger på sociale medier og modtager masser af “likes” og positive kommentarer. Fordi alle kan lide dyreunger. Hvorfor? Det er stærkere end os: de søde træk ved babyer – hovedet uforholdsmæssigt større end kroppen, den brede pande, de enorme øjne, den overdådige krop, de usikre skridt og bevægelser osv., stimulerer helt basale instinkter knyttet til overlevelsen af arten og får os straks til at føle os godt tilpas. Og de egenskaber, som vi ser hos babyer, ser vi også hos andre pattedyrs unger. Japanerne har endda en betegnelse for det: "kawaii", defineret ved enkelhed, småt, ungdommelig uskyld og yndighed. Inden for 1/7 af et sekund efter at have set en baby bliver de orbitofrontale områder af hjernebarken, som er det område af hjernen, der er forbundet med belønninger og fornøjelse, aktive, hvilket fremmer adfærd som omsorg og beskyttelse, medfølelse, empati og legesyge og mindsker anden adfærd, såsom aggression.
Måske er det også dette fænomen, der er med til at motivere os til at bevare arter, som vi synes er søde og være mere ligeglade med grimme dyr 😊