Bonus
Nu er det moderne og mere reglen end undtagelsen at få en gave oveni, når man køber noget – man køber en avis, og den har en gratis DVD med, man anskaffer en støvsuger og får en brødrister inkluderet i prisen, man investerer i en lejlighed og bliver foræret en weekend et eller andet sted med alt betalt, den slags ting.
Imidlertid er der en bilsælger ved Max Motors i staten Missouri i USA (where else?), der opfandt et nyt koncept, til at starte med i protest imod den fordomsfulde udmelding fra en af de demokratiske præsidentkandidater, Barack Obama, vedrørende folk i den amerikanske Midtvest, nemlig at de kun vil have våben: køb en bil og få en revolver med i købet. Ifølge Reuters har kunderne faktisk valget mellem en revolver og et benzinkort for samme beløb ($250), men idet amerikanerne som bekendt er nogle cowboys, vælger samtlige kunder revolveren. Bilforhandleren anbefaler en Kel-Tec .380.
Siden han startede kampagnen, er bilsalget mangedoblet.
Konklusion: tilsyneladende vil folk i Midtvesten kun have våben :-)

Afrejse

Og nu er det næsten: om nogle timer må vi tage af sted til Københavns Lufthavn for at tage med eftermiddagsafgangen til Lissabon med TAP.

Så vi må se at pakke det sidste og ikke at glemme det helt essentielle – kreditkortet, billetterne og pas, for resten kan man nok få fat i, hvis det bliver glemt herhjemme.

Hvor ser jeg bare frem til at gense familie og venner, og yndlingssteder og måske besøge nye steder; og smage grillede sardiner, hvidt brød med sprød skorpe, god vin, queijadas (særlige ostekager fra Sintra) og pastéis de nata (flødekager i en slags filodej fra Lissabon) igen!!! :-)

Farveller, folkens!

Katten i sækken
Jeg tror, at alle kender til den ubehagelige situation at være offer for bedrageri, populært sagt at blive ”bondefanget”. Alligevel synes jeg, at visse former for snyd er værre eller mere usmagelige end andre. Som den jeg læste om for nylig om en bedrager i byen Zvishavane, i Zimbabwe (nej, jeg mener tilfældigvis ikke banditten til Mugabe), som udnyttede manglen på fødevarer som fx madolie til at tjene nogle penge: hvordan? Nå, ifølge news.com.au tog fyren en masse plastflasker (og jeg advarer jer mod at læse videre, hvis I sidder og spiser for at undgå at få noget galt i halsen og den slags…) og fyldte dem op med… urin, som han solgte som værende madolie.
Heldigvis var der nogen, der opdagede falskneriet (og hvordan kunne det overhovedet undgås?…), så charlatanen blev smidt i spjældet.
…
Men hvem kan finde på sådan noget, man?!

Næsten, næsten, næsten ferie
He he he: om præcist fem timer og fem og halvtreds minutter starter jeg min ferie! Tre uger af velfortjent pur afslapning, som vil gøre underværker. Jeg regner med at undgå de store emotioner og enhver form for stress.
Vi får se, om jeg formår at kigge forbi her dagligt, som jeg plejer.
Hvis ikke vi ses: rigtig god sommer til alle!

Allerede ferie (næsten)
Nå, men for mig er jeg praktisk talt på ferie allerede:
· Jeg sluttede en af de store opgaver af, som jeg havde været i gang med i 3 uger på arbejde
· Vi holdt middag for nogle venner herhjemme til temmelig sent i aftes på en ugedag – der blev spist, drukket god vin (og husk tilbuddet i Føtex kun i denne uge, venner!), snakket om planer for sommerferien, den netop forestående fødsel af en ”niece” (og den vordende mor så virkelig godt ud!), osv., osv., lyttet til musik, og der blev grinet en hel del – og det var således ikke spor svært at glemme, at det skulle være en arbejdsdag i dag ;-)
Jeg efterlader aftenens udtryk, der har copyright og jeg kun fortryder ikke var mig, de ytrede: ”dette kød er så mørt, at man kunne spise det med øjenbrynene” :-D
Knus og god sommer, I herlige folk!
(foto: vida de praia)

Nedtælling

He he he… ferien nærmer sig med hastige skridt – der er kun 3 dage tilbage! Tre dage til, jeg slipper alt der hedder ansvar, pligter og ugeskemaer i tre hele uger. Dem kommer jeg til at nyde SÅ meget!

I år regner vi med at tilbringe de to første uger i Portugal. Og den sidste uge bliver der en ustandselig valfarten til og fra stranden, en af de store fordele ved at have stranden få skridt hjemmefra.

Jeg kan næsten ikke vente!…

(foto: vida de praia)

Nyheder
Hvem sagde, at heldet havde forladt mig, hvem var det?... (he he he, det var vist nok mig selv, men det betyder ikke så meget…)
Jeg introducerer hermed vores nye computer, Acer Aspire 8920 Notebook, bærbar, og den kan alt muligt!!!! :-D Microsoft var ikke til megen hjælp – de yder ikke længere support til de stakler, som stadig bruger Windows 98 – de 3 eller 4 af os… :-S – så vi var nødt til at købe en ny computer.
Jeg kommer til at gå på opdagelse den nærmeste lang tid, he he. Der var ikke engang tid til Sankt Hans bål i aftes med det nye “legetøj” :-)
(fotos: vida de praia)

Stærke emotioner og Sankt Hans
Part 1 – den med de stærke emotioner
Duran Duran-koncerten i aftes var absolut fænomenal! Tillykke til de fem drenge minus een fra Birmingham for fortsat at være i topform.

Hvilken fabelagtig oplevelse! De venner vi tog med og min husbond foretrak at sidde på rækkerne; men jeg kan li’ at få fat i alle detaljerne og var så heldig at stå på første parket med frit og eksklusivt udsyn til drengene. Og bag mig vibrerede tilskuerne med klassikerne – The Reflex – Hungry like the Wolf – Girls on Film – Planet Earth – Save a Prayer – A View to a Kill – Wild Boys – Rio, osv., osv. – og jeg dansede og hoppede som gal og skrålede og vibrerede med dem, selvfølgelig!

Selv sangene fra deres nye album, Red Carpet Massacre, gik også allerede fra mund til mund.
Tilsyneladende har alderen kun berørt dem ganske let – sikke en energi og kraftfuld optræden igennem to hele timer! Og hvor er John og Simon fortsat bare lækre fyre! Gorgeous!!!

Duran Duran koncerten i aftes hører allerede blandt de mest uforglemmelige og emotionelle øjeblikke i mit liv. Klart bedre end The Beatles, The Rolling Stones, Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Deep Purple, Black Sabbath, The Who og Frank Zappa.

Her name is Rio
And she dances on the sand
Just like that river twisting through a dusty land
And when she shines she really shows you all she can
Oh Rio Rio dance across the Rio Grande

Part 2 – Sankt Hans aften

Hvis det bliver godt vejr i aften skal vi så ned til stranden og jage hekse og spøgelser på flugt… ;-D
(fotos e vídeo: vida de praia)

Koncert i aften
(stadig uden eget internet :-S - jeg måtte endnu en smuttur på jobbet, for at lade være med at blogge kan jeg i al fald ikke ;-D)
Jeg kan ikke engang huske, hvordan min fascination for Duran Duran startede, men jeg var vel 13-14 år gammel dengang, tror jeg. Alle min beskedne sparepenge blev brugt på blade som Bravo, hvorfra jeg tog tusindvis af plakater og informationer om bandet og dets medlemer – John Taylor, Simon Le Bon, Roger Taylor, Andy Taylor og Nick Rhodes – og på deres Lp’er og singler. Og jeg missede heller aldrig et af deres videoklip fra datidens pop programmer og kendte alle sangene udenad.
Jeg kan imidlertid ikke huske, om drengene blev sure på hinanden, eller om de bare ville prøve at søsætte andre projekter, men på et tidspunkt delte de sig og dannede Arcadia og Power Station, og siden da var der tilsyneladende ingen redning for det oprindelige band; og i 1989 forlod Andy og Roger bandet engang for alle og blev erstattet af nye medlemmer. Da jeg så Duran Duran amputeret på den måde og ikke brød mig om de nye bandmedlemmer, mistede jeg interessen og holdt op med at følge med.
Dengang var jeg dog ked af, at jeg aldrig havde haft lejlighed til at se en af deres koncerter live.
Heldigvis for mig sprang de 5 drenge fra Birmingham med på den uendelige bølge af bandgenforeninger og blev genforenet omkring år 2000 med alle de oprindelige medlemmer – hvilket jeg først fandt ud af sidste år, efter Andy igen var ”deserteret”. I aften vil jeg – ENDELIG – have mulighed for at give mig hen til 80er nostalgien i den koncert, de giver her i København i den legendariske KB Hallen, som har set andre ligeså store navne som The Beatles (1964), The Rolling Stones (1966), Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Deep Purple, Black Sabbath, The Who og Frank Zappa.
Jeg glæder mig helt vildt!

(foto nederst: vida de praia)

Det er sommer!

Hvis I har bemærket, hvor sent jeg kigger forbi strandkurven i dag, er det ikke engang fordi det er weekend; nej: min uadskillige ven gennem de sidste uger, heldet og jeg er blevet uvenner, da hun pludselig svigtede mig og efterlod mig trængende, og jeg frygter, at vi ikke kan forliges igen.
Jeg forklarer: min pc er temmelig gammel (eller har I måske hørt om Windows 98?!... Nej vel? Det er en relikvie) , og fra tid til anden, har den haft problemer, så i går aftes fik jeg den glimrende ide (NOT!!!) at genformatere harddisken og installere det hele på ny. Så vidt så godt; problemet er bare, at trods at have prøvet alt og efter at have ringet flere gange til en support hotline, kan jeg slet ikke få adgang til internettet.

Jeg har været desperat, har endda tudet og gået rundt om mig selv som en høne. For at kunne komme her og sige hej var jeg nødt til at tage ind på arbejdet. Min husbond har lovet at ringe til Microsoft på mandag, og hvis det heller ikke fører til noget, bliver vi nødt til at købe en ny computer... vi må se, hvad det bliver til...
... mmmm... (tænke, tænke) “hvis det heller ikke fører til noget, bliver vi nødt til at købe en ny computer”... mon heldet virkelig har forladt mig?... Forstår I hvad jeg mener? ;-)
Nå, men det var heller ikke det, jeg gerne ville tale om i dag...

I dag ville jeg meget hellere fejre, at sommeren endelig er skudt igang.

Vi har haft høje temperaturer og lange lyse nætter i mere end en måned, men det er ikke mindre grund til at annoncere, at sommeren starter officielt i dag!

Yeeeeeeeeeeeeeeeees!

En officiel hej til dage og eftermiddage ved stranden, klip klapperne og sandalerne, nederdelene og de korte bukser og is - og de bare fødder. Hvor har jeg altså savnet jer!… ;-)
Det var det, jeg ville sige i dag.
(fotos: vida de praia)

1-2-3... nu!
Endnu en historie fra det fascinerende mandlige univers. Jeg refererer til det komplekse emne, at mange mænd tilsyneladende har svært ved... – hvordan kan jeg sige det uden at fornærme nogen?... – at ramme toiletkummen, når de tisser stående. Jeg ved ikke, om det tilfældigvis er de samme, som heller ikke er gode til at spille dart, som også kræver, man kan ramme plet ;-)
Men jf. Reuters er der tilsyneladende nogen – mere præcist Werner Dupont og Bart Geraets, to belgiere der elsker øl og har erfaring indenfor udvikling af software – som må have følt sig mere frustreret over sig selv eller over de andre og har arbejdet på at løse problemet. Og til formålet har de udviklet et computerspil (I kid you not!), som hedder “Place to Pee” (oversat: “Tissested”), som havde premiere ved det seneste ølfestival i Arendonk. I spillet kan deltageren vælge imellem at skyde flest rumvæsener, stå på slalom-ski eller stemme på en af de demokratiske præsidentkandidater i USA, mens man gør sit ypperste for at ramme kummen med sin tissestråle (jeg var næsten ved at kalde det ”springvand”, men det ville nok være for dramatisk…), nærmere bestemt de sensorer, der er placeret i kummen; og jo bedre man rammer dem, jo bedre man klarer sig i spillet.
Jeg tvivler på at det hjælper, men 8 points for kreativiteten ;-)
”Place to Pee” kan også spilles af kvinder, men det kræver særligt tilbehør…

:-S
Snøft... snøft…
Udover målene fra vores Nuno Gomes og Postiga var pausen ved halvlegen den bedste del af kampen her til aften, det eneste tidspunkt hvor jeg fik slappet lidt af og ikke svedte helt vildt.
Tillykke til vore drenge!
Portugal au revoir – et a bientôt.

Nu gælder det om at begynde at tænke på VM (og jeg håber så’n inderligt, at tyskerne bliver slået i denne EM!…)(foto nederst: Scanpix)

Øko-Collien
Jeg forestiller mig, at dem der har forstand på hunde kan træne dem op til at lave alt muligt, fra det simpleste og mest trivielle som at løbe efter bolde og pinde og til de mest komplekse aktiviteter, der vel kræver mere tålmodighed og en indsats også fra ejeren.

Men er der mon hunde, der er mere intelligente end gennemsnittet måske, og som er født med visse evner? Det ser netop ud til at være tilfældet for Billy, en 5-årig Border Collie (som ifølge mit research er en yderst intelligent, adræt, perfektionistisk hunderace med et veludviklet ”pleaser-gen”) fra Brynithel i Wales: jf. ejeren har den fra en tidlig alder udvist interesse for et bedre miljø; den nægter at hente pinde kastet til den men elsker at samle tomme flasker og dåser og andet affald op, som den finder på sin vej, når den og ejeren, Rob Jarret, går tur, og som den afleverer foran skraldespanden.

Lige for at runde af en appel for miljøet: hvis Billy kan finde ud af det, kan enhver finde ud af det ;-D

***

Ah, og held og lykke til vore portugisiske drenge i Euro kvartfinalen mod Tyskland I aften.

Go Tugas! Go Tugas!

Burger Deluxe
Jeg er ikke særlig glad for burgers, og det er flere år siden, jeg sidst har været i McDonald’s. Så det jeg her vil afsløre er måske almenviden, som kun er ny for uvidende lille mig: vidste I, at en burger ikke nødvendigvis bare er en burger? Og at den ikke nødvendigvis er billig - hvilket jeg troede var det, der gav burgeren sin eksistensberettigelse?
Det er rigtigt: jeg læste forleden noget absurd, nemlig at man i New York, hvor alt i forvejen er dyrt, kan spise verdens dyreste burger. Restauranten The Wall Street Burger Shop profilerer sig ved at have Richard Nouveau Burgeren (på billederne) på menuen; den koster 175 dollars (875 kr.) og består af højkvalitets oksekød (af Kobe-sorten), eksklusiv lagret gruyère-ost, 25 gram sorte trøfler, en klat fois gras, gylden trøffelmayonnaise og vilde svampe – og til denne pris bladguld vel sagtens???...
...
I vil tro det er løgn, men burgeren indeholder rent faktisk bladguld!!!
...
Men kan det være sundt?... Ok, vi taler om burgere, og alt er som bekendt jo relativt, men jeg refererer til guldet, selvfølgelig.
Den pågældende restaurant angiver at sælge mellem 20 og 25 af disse luksusburgere om måneden...
... der er alle slags skøre mennesker...
(fotos: Mendez Mayita)

Flere pseudovidenskabelige snakke
Det er længe siden, at min husbond og jeg har haft en af de snakke, der kun dufter ganske svagt af videnskabelighed. Men forleden, og apropos et eller andet jeg ikke længere husker… nå, jo, vi var ved at spise en dejlig grillkylling, og han kom med følgende spørgsmål:
- (ham): ”hvilken slags dyr er mon en kylling?”
- (jeg): ”en fugl, selvfølgelig.”
- (ham): ”jamen fugle flyver og det gør en kylling næppe.”
- (jeg): ”strudsene er også fugle og de flyver heller ikke. For ikke at tale om pingviner. Og flyvefiskene flyver og er slet ikke fugle, så…”
- (ham): ”men hvad mon definerer fuglene?”
- (jeg): ”de har fjer og næb og reproducerer sig via æg.”

Det med æglægning gav anledning til et emneskift:
- (ham): ”men reptiler lægger æg…”
- (jeg): ”ja, men de har ikke fjer, he he…”
- (ham): ”er slangerne reptiler?”
- (jeg): ”selvfølgelig. Og firbenene også. Og måske endda krokodillerne.”
- (ham): ”og hvad mon definerer reptilerne?”
- (jeg): ”de er koldblodige, har spaltet tunge og skifter ham, dvs. de taber deres beskællede hud, når de vil vokse.”

Og fra skæl gik vi selvfølgelig videre til fiskene:
- (ham): ”men fiskene har også skæl.”
- (jeg): ”ja, og de reproducerer sig ved æg som reptilerne; men de trækker vejret gennem gæller. Så hajen er en fisk, men hvalerne og delfinerne er det ikke; de er pattedyr.”
- (ham): ”pattedyr? Men de svømmer og lever i vandet.”
- (jeg): ja, men de føder ligesom pattedyrene og ammer deres unger akkurat som pattedyr; og trækker vejret med lunger.”
- (ham): ”de kan sige, hvad de vil, men for mig vil hvaler altid være fisk, de ligner jo fisk!…”Og så måtte vi selvfølgelig også komme ind på insekterne.
-(ham): ”og hvad mon definerer insekterne?”
- (jeg): ”det er straks sværere, fordi nogle er bevingede og andre er det ikke.”
- (ham): ”er en kæmpeskorpion mon et insekt?”
- (jeg): ”selvfølgelig. Det kommer ikke an på størrelsen, hø hø. I Amazonen er alt stort.”
- (ham): ”Men hvad er mon et insekt så?”
- (jeg): ”ah, nu ved jeg det!: insekter har som minimum 6 ben.”

Vi måtte som sædvanlig selvfølgelig lige afklare det nærmere i Wikipedia, og jeg var ikke spor langt fra de korrekte definitioner. Og hvis I vil det, kan I slå op og læse nøjere beskrivelser, af hvad er fugle, reptiler, fisk, pattedyr og insekter.
Men vidste I, at en edderkop ikke er et insekt? Den er ny i hvert fald for mig…
... humpf… de kan sige hvad de vil, men for mig vil en edderkop altid være et insekt!

Geniale ord
Der findes ord, som er så fantastiske og passer så godt til de genstande de benævner, at de burde indgå i alles ordforråd og emneverden. Jeg har tidligere talt eksempelvis om ”næbdyr” som et sådant ord. Jeg kunne også have sagt ”parallelepipedum”.
Et andet synes jeg er ”Jacaranda”. Jeg havde hørt det før, men jeg vidste ikke, hvad det var. Indtil vi kom fra Lissabon for nylig ret fascineret af deres gade træer med klynger af blå blomster. Ingen af os vidste, hvad de hed, og min mand som aldrig er genert, spurgte flere af de forbipasserende lisboetaer, som så heller ikke vidste det, og som så ud til at mistænke os for at have noget med skjult kamera at gøre.
Imidlertid gik vi for et par dage siden en tur i Botanisk Have i København. Jeg havde som sædvanlig mit kamera på mig, og så kom min husbond igen til at tænke på de smukke tæer, vi havde set i Lissabon og fik lyst til at spørge – hvis nogen vidste, hvad træerne hed, så måtte det være lige dér; jeg fandt et af billederne frem på displayet, og vi forklarede, hvor vi havde set dem. ”Jeg tror det er Jacarandatræer”, sagde eksperten, ”de bruges meget sydpå som gadetræer”.Jacaranda!
Jacaranda!
Jacaranda!... Sik’ et smukt, eksotisk, poetisk, melodiøst ord!
Da vi kom hjem tjekkede vi lige på Wikipedia: åbenbart er Jacarandaerne meget almindelige i Sydamerika, Florida, Australien, Zimbabwe og Sydafrika. Men også i Lissabon :-) De blomstrer om foråret, og jf. hvad jeg har læst er der endda et mundheld: at det er for sent at læse op til eksamen, når Jacarandaerne er i blomst.
Når vi kommer tilbage til Lissabon – og det er ikke længe til – vil jeg have megen fornøjelse af at kunne tænke: ”jeg går tur i Jacarandaernes skygge”!
(fotos: vida de praia)

Indy IV
Og efter en ikon fra 80erne fredag aften, kastede vi os over en anden i går eftermiddags – trods de blandede anmeldelser var vi inde at se Indiana Jones IV og Krystalkraniets Kongerige. Fed underholdning som altid: en energifyldt og veloplagt Harrison Ford udstyret med sine uundværlige hat og pisk, tætpakket action, halvfarlig kravl og bad guys, der for at være lige efter bogen selvfølgelig er russere og temmelig ondskabsfulde og bliver tævet sønder og sammen af vores helt – en perfekt opskrift til en god eftermiddag tilbragt i biffens mørke :-)Anbefalelsesværdig!
Indy Jones forever!

En skøn dag
Og for at bevise det, jeg her påstod i går, nemlig ar fredag d. 13. ikke behøver at være en særlig uheldig dag med skæbnesvangre sammentræf – og fortsat i min ”bølge” – skal I lige høre, hvad jeg oplevede i går: vi plejer at købe ind til ugen fredag eftermiddag, og i går var ingen undtagelse. Der var ikke ret mange mennesker i supermarkedet på det tidspunkt, så vi gav os god tid til lige at kigge regningen igennem ved udgangen tæt ved opslagstavlerne. Og helt tilfældig kom jeg til at kigge op på en af dem og så, at der hang to fribilletter til Nik Kershaw-koncerten, en af de store navne indenfor popmusik i 80’erne, og som jeg faktisk godt kunne li’, og som skulle finde sted få timer senere i en koncertsal ikke langt fra hvor vi bor.
Jeg havde godt nok set en plakat på koncerten, men jeg regnede ikke med at deltage, da vi i forvejen havde brugt penge på billetter til Duran Duran-koncerten i næste weekend.
Når det skal være på den måde tog vi til Nik Kershaws koncert i København i går aftes :-) Det var fabelagtigt! Og det var sjovt at mindes. Og jeg blev helt hæs af at skråle så højt til sangene.

I won’t let the sun go down on me

I won’t let the sun go down
I won’t let the sun go down on me
I won’t let the sun go down

(Mmmm... jeg begynder godt nok at føle mig en anelse som Anders Ands fætter Højben.... LOL)

(foto: vida de praia)

Overtro
Jeg har ikke noget imod det, hvis en sort kat krydser min vej og bliver heller ikke spor rørt bare fordi det er fredag d. 13. i dag. At komme under en stige generer mig til gengæld lidt, og jeg undgår det, hvis jeg kan – for det er heller ikke særlig praktisk at gå under stige, he he he. Men sådan er det, alle har deres små overtroiske ting, og jeg accepterer dem, så længe de er uskyldige.
Imidlertid blev jeg chokeret over det, jeg for nylig læste om ritualerne ved Kristi Legeme og Blods fest, Corpus Christi i landsbyen Castrillo de Murcia, nær Burgos i Spanien: ritualet består i, at man lader voksne mænd iklædt farverige kostumer og således klædt ud som El Colacho (en figur som symboliserer djævelen) hoppe over en gruppe babyer, som ligger på en madras, angiveligt for at jage djævelen på flugt og fjerne ondskabens indflydelse fra babyernes liv, da den inkarnerede djævel ved at hoppe over dem gerne skulle tage ondskaben med sig. Det er en ældgammel katolsk tradition i området og er blevet fejret siden 1620 under Corpus Christi-festlighederne.At de vil få ondskaben til at vige, fint nok med mig; men ingen bilder mig ind, at dette for mig at se barbariske ritual ikke indebærer den mindste risiko for de små forsvarsløse børn, som bare ligger der… eller I kan bare se reaktionen fra hvem jeg antager er en af mødrene (på billedet) ;-)

(fotos: Israel L. Murillo, AP)

Ikke gør dette derhjemme

Sommeren er per definition grill tid. Hvis det bliver gjort ordentligt, er der garanti for, at maden smager godt uanset, hvad menuen byder på; men man har brug for at være forsigtig og omgås ilden med respekt og omtanke, eller så er man på den.

Ifølge Der Spiegel var det netop det, et tysk ægtepar fra Kaiserslautern har erfaret. De havde inviteret et vennepar til middag, og for at sikre sig, at der kom fut i grillen, hældte værten et glas benzin på den. Hvilket fik et godt resultat; for godt kunne man mene - især da vennen tabte benzindunken på gulvet. Det begyndte at sive benzin ned fra balkonen og op på taget af værtens bil, som blev antændt derved. På få minutter spredte branden sig til konens bil, som var parkeret ved siden af og en tredje bil, der var i nærheden.

…

Ooops…

Heldigvis – og utrolig nok - kom ingen til skade, men de materielle skader beløb sig til 200.000 kr.

Mon nogen af dem nogensinde tør at grille igen?…

Portugal 3 – Tjekkiet 1
Endnu en stor sejr til det portugisiske landshold i denne Euro 2008, trods de utallige farlige situationer skabt af de brutale – stupide, neandertalere! – tjekkere, som tæskede selv Petit (man, Petit er slet ikke vant til at få tæsk, kun til at give tæsk til enhver modstander, som krydser hans bane, så jeg kan kun forestille mig chokket, den stakkel LOL).
Tillykke til alle vore drenge og især til dagens målscorere – Deco, CRISTIANO RONALDO og Quaresma!
Ses i kvartfinalerne allerede i næste uge! :-D
(fotos: getty images, Dimitar Dilkoff © Scanpix og ASF)

Luksusmesse
Stadig apropos dyre vaner, efter succesen ved de Internationale Luksusmesser for Millionærer (Luxurious Millionaire Fairs) i Moskva, Cannes og Amsterdam i 2006 og i Shanghai og Kortijk, i Belgien, i 2007 er turen nu kommet til München, i Tyskland, som slog dørene op for den seneste International Luksusmesse for Millionærer i midten af maj.
Selvfølgelig var det ikke enhver, der var inviteret; en fattiglus som mig var det for eksempel ikke. Så jeg fik ikke lejlighed til at se de meget ekstravagante genstande, der var udstillet, ekempelvis ”Angel of the Stars”, en mobiltelefon dækket af hvidguld og 1.700 diamanter (på billedet ovenover). Den koster ”kun” 276.360 dollars (1.335.000 kroner) , det vil sige, kun det, der skulle til for hele mit livs ophold og det næste…... så jeg må nøjes med et badekar i solid guld, øøøv manner... :-S
;-D

Ned med originaliteten!…

Her er en idé for de personer med meget sparsom fantasi og/eller en stor besættelse af kendisserne: hvis ikke I ved, hvad I skal tage på af tøj, eller hvad I skal drikke, eller hvilken computer eller bil, I skal købe, kan I nu ved hjælp af en ny hjemmeside, coolspotters.com, kopiere Brad Pitts, Hugh Jackmans, Matt Damons, Lindsay Lohans, Al Gores, Kate Hudsons, George Clooneys, Drew Barrymores, Barak Obamas og de andre stjerners smag og præferencer. På denne hjemmeside kan I se alt: hvad stjernerne tager på af påklædning og sko, hvilke biler de kører, hvilke solbriller de foretrækker, ja endda deres yndlingsjuice.

Nemt hvis man har råd til dyr smag, men for mig at se samtidig snotdumt. Eller er der nogen, der kan fortælle mig, hvad den cool del var, for det fik jeg ikke lige fat i...?