Koncert i aften
(stadig uden eget internet :-S - jeg måtte endnu en smuttur på jobbet, for at lade være med at blogge kan jeg i al fald ikke ;-D)
Jeg kan ikke engang huske, hvordan min fascination for Duran Duran startede, men jeg var vel 13-14 år gammel dengang, tror jeg. Alle min beskedne sparepenge blev brugt på blade som Bravo, hvorfra jeg tog tusindvis af plakater og informationer om bandet og dets medlemer – John Taylor, Simon Le Bon, Roger Taylor, Andy Taylor og Nick Rhodes – og på deres Lp’er og singler. Og jeg missede heller aldrig et af deres videoklip fra datidens pop programmer og kendte alle sangene udenad.
Jeg kan imidlertid ikke huske, om drengene blev sure på hinanden, eller om de bare ville prøve at søsætte andre projekter, men på et tidspunkt delte de sig og dannede Arcadia og Power Station, og siden da var der tilsyneladende ingen redning for det oprindelige band; og i 1989 forlod Andy og Roger bandet engang for alle og blev erstattet af nye medlemmer. Da jeg så Duran Duran amputeret på den måde og ikke brød mig om de nye bandmedlemmer, mistede jeg interessen og holdt op med at følge med.
Dengang var jeg dog ked af, at jeg aldrig havde haft lejlighed til at se en af deres koncerter live.
Heldigvis for mig sprang de 5 drenge fra Birmingham med på den uendelige bølge af bandgenforeninger og blev genforenet omkring år 2000 med alle de oprindelige medlemmer – hvilket jeg først fandt ud af sidste år, efter Andy igen var ”deserteret”. I aften vil jeg – ENDELIG – have mulighed for at give mig hen til 80er nostalgien i den koncert, de giver her i København i den legendariske KB Hallen, som har set andre ligeså store navne som The Beatles (1964), The Rolling Stones (1966), Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Deep Purple, Black Sabbath, The Who og Frank Zappa.
Jeg glæder mig helt vildt!

(foto nederst: vida de praia)