
Jeg har ikke noget imod det, hvis en sort kat krydser min vej og bliver heller ikke spor rørt bare fordi det er fredag d. 13. i dag. At komme under en stige generer mig til gengæld lidt, og jeg undgår det, hvis jeg kan – for det er heller ikke særlig praktisk at gå under stige, he he he. Men sådan er det, alle har deres små overtroiske ting, og jeg accepterer dem, så længe de er uskyldige.
Imidlertid blev jeg chokeret over det, jeg for nylig læste om ritualerne ved Kristi Legeme og Blods fest, Corpus Christi i landsbyen Castrillo de Murcia, nær Burgos i Spanien: ritualet består i, at man lader voksne mænd iklædt farverige kostumer og således klædt ud som El Colacho (en figur som symboliserer djævelen) hoppe over en gruppe babyer, som ligger på en madras, angiveligt for at jage djævelen på flugt og fjerne ondskabens indflydelse fra babyernes liv, da den inkarnerede djævel ved at hoppe over dem gerne skulle tage ondskaben med sig. Det er en ældgammel katolsk tradition i området og er blevet fejret siden 1620 under Corpus Christi-festlighederne.

(fotos: Israel L. Murillo, AP)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home