En skøn dag
Og for at bevise det, jeg her påstod i går, nemlig ar fredag d. 13. ikke behøver at være en særlig uheldig dag med skæbnesvangre sammentræf – og fortsat i min ”bølge” – skal I lige høre, hvad jeg oplevede i går: vi plejer at købe ind til ugen fredag eftermiddag, og i går var ingen undtagelse. Der var ikke ret mange mennesker i supermarkedet på det tidspunkt, så vi gav os god tid til lige at kigge regningen igennem ved udgangen tæt ved opslagstavlerne. Og helt tilfældig kom jeg til at kigge op på en af dem og så, at der hang to fribilletter til Nik Kershaw-koncerten, en af de store navne indenfor popmusik i 80’erne, og som jeg faktisk godt kunne li’, og som skulle finde sted få timer senere i en koncertsal ikke langt fra hvor vi bor.
Jeg havde godt nok set en plakat på koncerten, men jeg regnede ikke med at deltage, da vi i forvejen havde brugt penge på billetter til Duran Duran-koncerten i næste weekend.
Når det skal være på den måde tog vi til Nik Kershaws koncert i København i går aftes :-) Det var fabelagtigt! Og det var sjovt at mindes. Og jeg blev helt hæs af at skråle så højt til sangene.

I won’t let the sun go down on me

I won’t let the sun go down
I won’t let the sun go down on me
I won’t let the sun go down

(Mmmm... jeg begynder godt nok at føle mig en anelse som Anders Ands fætter Højben.... LOL)

(foto: vida de praia)