tirsdag, juni 10, 2008


Ned med originaliteten!…
Her er en idé for de personer med meget sparsom fantasi og/eller en stor besættelse af kendisserne: hvis ikke I ved, hvad I skal tage på af tøj, eller hvad I skal drikke, eller hvilken computer eller bil, I skal købe, kan I nu ved hjælp af en ny hjemmeside, coolspotters.com, kopiere Brad Pitts, Hugh Jackmans, Matt Damons, Lindsay Lohans, Al Gores, Kate Hudsons, George Clooneys, Drew Barrymores, Barak Obamas og de andre stjerners smag og præferencer. På denne hjemmeside kan I se alt: hvad stjernerne tager på af påklædning og sko, hvilke biler de kører, hvilke solbriller de foretrækker, ja endda deres yndlingsjuice.
Nemt hvis man har råd til dyr smag, men for mig at se samtidig snotdumt. Eller er der nogen, der kan fortælle mig, hvad den cool del var, for det fik jeg ikke lige fat i...?