Geniale ord
Der findes ord, som er så fantastiske og passer så godt til de genstande de benævner, at de burde indgå i alles ordforråd og emneverden. Jeg har tidligere talt eksempelvis om ”næbdyr” som et sådant ord. Jeg kunne også have sagt ”parallelepipedum”.
Et andet synes jeg er ”Jacaranda”. Jeg havde hørt det før, men jeg vidste ikke, hvad det var. Indtil vi kom fra Lissabon for nylig ret fascineret af deres gade træer med klynger af blå blomster. Ingen af os vidste, hvad de hed, og min mand som aldrig er genert, spurgte flere af de forbipasserende lisboetaer, som så heller ikke vidste det, og som så ud til at mistænke os for at have noget med skjult kamera at gøre.
Imidlertid gik vi for et par dage siden en tur i Botanisk Have i København. Jeg havde som sædvanlig mit kamera på mig, og så kom min husbond igen til at tænke på de smukke tæer, vi havde set i Lissabon og fik lyst til at spørge – hvis nogen vidste, hvad træerne hed, så måtte det være lige dér; jeg fandt et af billederne frem på displayet, og vi forklarede, hvor vi havde set dem. ”Jeg tror det er Jacarandatræer”, sagde eksperten, ”de bruges meget sydpå som gadetræer”.Jacaranda!
Jacaranda!
Jacaranda!... Sik’ et smukt, eksotisk, poetisk, melodiøst ord!
Da vi kom hjem tjekkede vi lige på Wikipedia: åbenbart er Jacarandaerne meget almindelige i Sydamerika, Florida, Australien, Zimbabwe og Sydafrika. Men også i Lissabon :-) De blomstrer om foråret, og jf. hvad jeg har læst er der endda et mundheld: at det er for sent at læse op til eksamen, når Jacarandaerne er i blomst.
Når vi kommer tilbage til Lissabon – og det er ikke længe til – vil jeg have megen fornøjelse af at kunne tænke: ”jeg går tur i Jacarandaernes skygge”!
(fotos: vida de praia)