Navn
Jeg elsker elefanter. Jeg ved de er intelligente og trofaste. Men jeg ved ikke alt om dem. Jeg vidste eksempelvis ikke, de kan skelne mellem hinanden og kalder hinanden ved navn. Vidste I det?

Flere tåber
Det er ikke kun turister, der er dumme. Parkour-atleter er det også, og ikke kun fordi de har for vane at bestige høje bygninger uden nogen form for beskyttelse: i Italien vil de fuldstændigt forbyde dem, fordi de har klatret op i århundreder gamle historiske monumenter, som de har beskadiget, herunder UNESCOs verdensarvssteder, som f.eks. som Matera (på billedet), i den sydlige del af landet, en af ​​de ældste byer i verden, der altid har været beboet.

Farvel, Airbnb
Vi har allerede talt her om masseturismens pestilens, den måde den påvirker store europæiske byer på, hvor lokalbefolkningen, som ikke har en lignende købekraft, får sparket, da de ikke har råd til at blive boende i centrum. I Barcelona, ​​hvor dette problem er blevet enormt, har der været demonstrationer som den seneste på billedet. Og på baggrund af manglen på boliger planlægger kommunen senest i 2028 at ophøre med al Airbnb i boligområder, ved ikke at give nye tilladelser og ikke forny de nuværende. På denne måde vil de være i stand til at genoprette mere end 10.000 boliger til lokale beboere, hvilket øger boligudbuddet.
Jeg håber, at Lissabon og København følger trop.

Gammel vin
Og apropos velbevarede produkter, så læste jeg, at den ældste vin i verden var blevet fundet i en grav nær Sevilla, den romerske provins Betica: den er sandsynligvis hvid og 2.000 år gammel. Ifølge eksperter var det takket være forholdene inde i graven, som var forseglet indtil for nylig, at vinen blev bevaret så længe.
Den vil selvfølgelig blive udstillet på et eller andet museum, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om den stadig smager af hvidvin, der er værd at drikke.

Legendariske kirsebær
De ting, der bliver opdaget!...: jeg læste for et par dage siden, at arkæologer, der var i gang med udgravninger i forbindelse med et restaureringsprojekt i anledning af 250-året for USA som land i 2026, havde opdaget snesevis af flasker af kirsebær perfekt bevaret i brøndelagre i kælderen på Mount Vernon, residensen for USA's første præsident, George Washington. At opdage perfekt konserverede frugter fra over 250 år siden er uden fortilfælde, og det amerikanske landbrugsministerium udfører DNA-tests på frugten, der er fundet for at studere den i dybden, og undersøger også mere end 50 kirsebærsten, der også blev fundet i flaskerne for at se, om de kan plantes med succes.
Et sjovt kuriosum om Washington-parret, George og Martha, er, at de elskede kirsebær, uanset om de var naturlige, som disse, hvis konserveringsarbejde klart er af høj kvalitet, eller i brandy. Og en anden er, at den berømte cocktail med et kirsebær, Cherry Bounce, er Marthas opskrift. Og det er indlysende, at legenden om George Washington, der fælder kirsebærtræet med en økse, ikke er mere end en legende, frugten er jo der til skue.

Ammehjerne og…
I Danmark er begrebet ”ammehjerne” velkendt, den proces, der præger mødre, når de føder, og som påvirker deres kognitive evner, så de fokuserer på den væsentligste opgave – at tage sig af deres nyfødte – mens alt andet prioriteres lavere.
Jeg vidste dog ikke, at mænds hjerner også undergår neurobiologiske forandringer, der ligner men er mere subtile end mødres, når de bliver fædre. Det siges, er der en reduktion på 1-2% i deres grå substans. Samtidig med at hjerneaktiviteten øges i områder forbundet med social og følelsesmæssig bearbejdning og dermed sker en stigning i oxytocin, hormonet for kærlighed og følelsesmæssige forbindelser, reduceres aktiviteten i områder involveret i egoisme, en tilpasning for at sikre, at fædre genkender og reagerer på deres børns behov og følelser.
Sjovt, ikke?

Enebørnebørn
For et par dage siden læste jeg en interessant artikel i form af et brev, hvori en bedstemor takkede for lån af sit barnebarn. Det ene ad gangen. Hvilket virker som en glimrende idé: da jeg var en lille pige, så længe jeg kan huske, havde jeg ingen bedsteforældre, i hvert fald ikke involveret i mit liv. Men jeg havde mine forældre, og en faster, som tog os ud en eller to gange i min barndom, hvilket gør parallellen mulig.
Ideen, som bedstemoderen gav i artiklen, var at tilbringe 2 eller 3 dage med kun et barnebarn og kun være opmærksom på det ene, som om han var det eneste barnebarn; hun sagde, at det berigede dem begge på en måde, der ikke sker, når en hel flok søskende kommer med. Jeg havde tre søskende, alle yngre end mig, og de to gange min faster tog os med ud, tog hun os alle sammen. Og når mine forældre for eksempel tog os med i parken, foregik det altid i gruppe. Hvilket hver gang resulterede i, at al opmærksomheden selvfølgelig gik til de små. Altså præcis det samme som herhjemme, hvilket ikke gjorde udflugterne til noget særligt i forhold til at styrke båndene. Og vil I tro mig, hvsi jeg siger, at jeg aldrig, ikke en eneste gang, har lavet noget alene med en eller begge mine forældre? Flokken var altid med. Selv på studieture fra min skole, hvor forældrene blev opfordret til at deltage for at give en hånd med, tog de mine søskende med den ene gang, de deltog (hvis jeg ikke tager fejl til med Portugal dos Pequeninos, noget der minder om Kardemommeby, i Coimbra).
Sikke en fiks idé.
Sikke en skam.

Sankthans aften
I dag er det Sankthans aften, kaldt efter Johannes Døbers fødsel. Det er en nat fyldt med traditioner i hele Europa, men måske mere speciel i Skandinavien, hvor solen først går ned ret sent på denne tid af året, omkring klokken 23, og dermed skaber en magisk atmosfære, en perfekt blanding af lys og mørke. Faktisk er der ingen tradition, jeg mere vild med end som Sankthans aften. Langs strandene tændes enorme bål og fejres lysets og livets sejr over mørket, det godes triumf over for det onde.
Som sædvanlig er det en oprindelig hedensk tradition, som blev kristnet, og som tidligere fejrede sommersolhvervet. Man mente, at det var en mytisk dag, hvor både de gode og de onde kræfter var særligt aktive. For at drage fordel af de første blev urter med terapeutiske egenskaber indsamlet. For at afværge og beskytte mod sidstnævnte blev der tændt bål, et ritual der fortsætter den dag i dag. Og ved hvert bål brændes en hekseformet dukke for at symbolisere de onde kræfters afgang til langt pokker i vold, også kaldet Bloksbjerg. Det er derfor en enormt positiv fejring, der altid rører mig. Jeg lader mig rive med af den festlige stemning, af studenterne, der lige har afsluttet gymnasiet og alle virker glade og lettede. Og jeg kan godt lide at tænke på, at sommerferien snart kommer!
I dag, traditionen tro, skal vi holde picnic på “vores” strand. Hvis jeg var i Portugal, ville jeg spise grillede sardiner og hoppe over bålet; i Danmark er bålene meget større, og vi nøjes med at se på dem eller danse rundt om dem, synge den sædvanlige sang om mørkets forvisning og livets og lysets sejr.
Godnat Sankthans aften til alle!
 

Vi elsker vort land

Men ved midsommer mest

(foto: fra Sankthans natten sidste år, vida de praia)

Kaos
Der var engang hvor turister havde ben og gik rundt i Lissabon, op og ned. Med deres enorme stigning i antal ser det ud til, at de har mistet evnen til at gå. Eller også ved jeg ikke, hvad der forklarer invasionen af ​​turistunderholdningskøretøjer, de såkaldte Tuk Tuk, som var støjende og forurenende i de første mange år, indtil de blev tvunget til at gøre dem elektriske. Men invasionen fortsætter, og de samler sig i de mest populære kvarterer. Nå, billedet taler for sig selv. Stedet er Miradouro da Senhora do Monte i Graça, i Lissabon. Hvor beboerne ikke længere kan holde ud så meget forvirring og kaos og ønsker, at disse motoriserede køretøjer skal forbydes. Men turistsammenslutningen i Lissabon siger, at det ikke er en løsning. Og hvorfor ikke: når jeg tager til Lissabon, udforsker jeg byen til fods; hvis det er godt for mig, hvorfor skulle turister så genere de lokale? Og en bonus: de kommer gratis i form.

Huset
Der er interessante huse. Dette det 20. århundrede i Ericeira, Portugal, blev ombygget med et minimum af ændringer for at bevare den modernistiske stil og originale materialer – kalksten, træ, teglsten – og samtidig udnytte det udendørs rum og havudsigten bedre, som var spærret af udhuse, og samtidig omorganisere indretningen indenfor ved at forstørre stue og køkken og ændre trappen til en vindeltrappe, som bedre integrerer det gamle moderne og det moderne moderne. De åbnede også huset til terrassen med større vinduer i stuen, der giver adgang til det.

Solhverv
Og så har vi sommersolhvervet, den dag på året, hvor sommeren begynder på den nordlige halvkugle, og hvor dagene er længere end nætterne, hvor lyset er mere permanent end mørket. Lad os håbe, at vejret følger med kalenderen, og at sommeren også bliver mere permanent i løbet af de næste måneder, efter en lang, kold vinter og et omskifteligt forår.
God sommer! 🌞

Kendisfaktor
I øjeblikket er de blåbær, vi kan få her, fra Zambujeira do Mar (i Portugal), men de kunne godt være fra Sever do Vouga (også i Portugal). Som tilsyneladende er blevet sat på kortet takket være dens produktion af blåbær, som er øget takket være de naturlige forhold i området, som er meget befordrende for dets dyrkning, og som bidrager til dets unikke smag. Og hvor de endda afholder National Blåbær Marked, nu i sin 10. udgave, fra 29. juni til 2. juli. Der er aktiviteter for professionelle med tekniske foredrag og rekreative aktiviteter såsom musikkoncerter – gå ikke glip af den med Carolina Deslandes den 28. – og aktiviteter for hele familien såsom turisttogture, blåbærplukning i plantagerne, underholdning for børn osv. Og den obligatoriske mad og drikke, selvfølgelig.

Kærlighed har ingen alder
Mød Gertrude, en hunflamingo på 70 år, hvilket er et fænomen i sig selv, hvor flamingoer i gennemsnit lever 30-40 år. Gertrude var også kendt for aldrig at have lagt et æg. Indtil for nylig, hvor hun forelskede sig i Gil, en 37-årig flamingo. De flirtede der på deres egen måde (neje, danse, vingesalutter), i begyndelsen af ​​maj byggede hun en rede. Og de parrede de sig, og hun lagde sit første æg. Og hun sad på den i 10 dage i reservatet, hvor hun bor i Penthorpe, Storbritannien. Men på den 11. dag rejste den sig og forlod det ikke-befrugtede æg, som skulle bruge yderligere 15-20 dage om at klækkes.
Det var forsøget værd. Måske næste gang vil hun være mere klar til at fortsætte sine moderinstinkter indtil slutningen af ​​graviditeten.

Køkkenbord
Jeg vil gerne vise jer min køkkenbordplade, som jeg har ventet på at gøre noget ved i noget tid. Det lykkedes fredag: det blev slebet, renset og olieret. Og den er flot igen, hvis jeg selv skal sige det.
(foto: vida de praia)

Skør pave?
Hvis paven ikke er skør, har han i det mindste enten humor eller vil have den: han inviterede 105 komikere fra hele verden, inklusive 3 portugisiske komikere, Ricardo Araújo Pereira (RAP), Joana Marques og Maria Rueff, til at mødes med ham i Vatikanet. Angiveligt for at etablere dialog mellem den katolske kirke og den gren af ​​populærkulturen. Mødet var i forgårs. Og hvad kom der mon ud derfra? Og har RAP mon formået at stoppe sig selv fra at komme med vittigheder a la "kender I den om nonnen, der..."? Og hvad bliver den næste gren af ​​populærkulturen, som paven vil finde sjov at omfavne?

Skøre biologer 

Biologer er nogle af de mennesker, der er mest begejstrede, når de for eksempel finder en ny art. Som for få dage siden, da kadaveret af en solfisk... undskyld: ikke af en almindelig solfisk, men et eksemplar af en trickster-solfisk (også kaldet hættesolfisk) på næsten et ton og 2 meter lang, skyllede i land i Oregon, USA. Og begejstringen skyldtes at man troede, at denne art udelukkende levede i de tempererede farvande på den sydlige halvkugle, ud for Chiles, Sydafrikas, Australiens og New Zealands kyster. De er dog allerede blevet set på USA's vestkyst, fra Californien i syd til Alaska i nord.
Dette særlige kadaver har trukket publikum til stranden.

Klatring - eller mere om love
Marcin Banot, en polsk såkaldt influencer, kan rigtig godt lide at klatre – og som en god influencer uden store talenter udover at identificere sig med Spider-Man, laver han ballade for at promovere sig selv – og har allerede besteget adskillige monumenter. For nylig, D. Luis-broen i Porto, Portugal og en 30-etagers bygning i Argentina. Og han er også blevet taget af myndighederne flere gange, for det er tilsyneladende ulovligt at forcere offentlige bygninger på den måde.

Love 
Jeg ved ikke, om I vidste det – jeg vidste det ikke – at der i hvert fald i Danmark er love, der regulerer navngivningen af nyfødte; om hvad det var for et navn vidste jeg godt (det kan ikke være stødende for barnet), men jeg anede ikke at forældre skal give barnet et navn inden barnet fylder 6 måneder. Og jeg erfarede det, først da jeg læste i går, at et ungt forældrepar fik en bøde på 500 kr. hver for ikke at kunne nå til enighed om navnet på deres barn, som de fik i efteråret. Og hvis de ikke slår navnet fast inden 1. august, betaler de bøder igen, denne gang højere (2.000 kr.) og månedligt, indtil de opgiver et navn.
Det ville unægtelig være billigere med et kompromis: at give barnet hver sit navn, og barnet kunne senere vælge, hvad det helst vil kaldes, Anna eller Marie eller begge dele.

Sankt Antonius

Sankt Antonius af Lissabon fejres om aftenen den 12. juni og fortsat den 13., som er hans dag, og markerer dødsdatoen for byens skytshelgen par excellence. Han giver sit navn til en neoklassisk kirke, der angiveligt er bygget på hans fødested. Ved sit skaldede hoved må han antage, han må have været franciskaner. Og det er omkring ham, vi har Santo António festivalerne, Santo António bryllupper og hvem ved hvad ellers.
Jeg har ikke brug for brude, men jeg ville ikke have noget imod at kunne deltage i festlighederne, selvom det bare var for marcherne, dansen og sardinerne på brød... hvis de ikke kostede 5 € eller mere 😊

Forskelsbehandling med god grund
Jeg læste for et par dage siden om en restaurant i Sevilla, der kun ansætter medarbejdere på 45 år og derover. Fordi i ejerens oplevelse ønsker yngre mennesker ikke at lære. Og de hengiver sig ikke; de kommer sent og går tidligt. Og sidste gang han ansatte en yngre, så snart han fik sin løn, satte han aldrig sine ben der igen og gav ingen besked.
Det forstår jeg udmærket, for det er også min erfaring. Og han nævnte ikke engang at melde sig syg for ingenting.

Mirakel
Kan I huske sangen "If I could turn back time "? For nu er det umuligt. Det tætteste, vi er derpå, er resultaterne fra et team af forskere fra Babraham Institute, i Storbritannien, og Gulbenkian Institute of Science, i Portugal, som formåede at forynge hudceller med 30 år!... Hvordan lykkedes det disse genier at vende virkningerne af tid om og omprogrammere celler til ikke kun at se yngre ud, men også fungere som yngre celler, for eksempel på den hurtigere måde, de regenererer efter et sår? Jeg ved, at processen involverer kollagen (de røde molekyler på billedet), en type molekyle, som vi har i vores knogler, sener og ledbånd, og får mere kollagen til at blive produceret, men selve processen er ubegribelig for mig. Og vil det være muligt at forynge celler flere gange uden skadelige konsekvenser for helbredet?

Hvaler i sigte! 

Jeg læste for et par dage siden, at mindst 6 hvaler kaldet finhvaler eller almindelige-hvaler (Balaenoptera physalus) var blevet observeret i Lissabon-kløften den 24. og 25. maj. Jeg ved ikke med sikkerhed, hvilket område af Lissabons havn det er, men biologer fandt ikke fænomenet ud over det sædvanlige og siger, at disse observationer har været stigende siden 2019. Som navnet antyder, er det hvaler, der ses regelmæssigt over hele verden. Og fordi vandet i Lissabon-kløften er omkring 200-300 meter dybt og er rigt på krill og sardiner, som disse 18-27 meter lange hvaler lever af.
Nå, jeg tror alligevel, ​​jeg ville få et chok, hvis jeg så hvaler ud for Lissabons kyst; delfiner har der altid været i nærområdet men hvaler...

Skattejagt
Enhver, der som mig, er vokset op med Anders And-universet, synes ikke, at det, jeg vil fortæll, er noget særligt; alt er muligt i Anders Ands univers i Andeby. Ikke i New York: James Kane og Barbie Agostini har ledt efter en tabt skat i byens søer siden pandemiens tid. Bevæbnet med et reb med en magnet gik de på "fiskeri". Og de fandt alt slags affald på bunden af ​​søerne, lige fra computere og mobiltelefoner til vejskilte. Indtil de en dag fandt et pengeskab med 92 tusinde euro. Wow, hva'?! Desværre var pengeskabet ødelagt, og de fleste sedler blevet beskadiget. Men resultatet af dette magnetiske fiskeri er stadig en stor skat.
Og for at slutte af med en kommentar til gårsdagens historie, så bild mig ikke ind, at alt det affald var blevet ”tabt”...

Plast igen
Takket være endnu et uheldigt europæisk direktiv er der nu sat låg på plastflasker under 3 liter (med andre ord: næsten alle sammen!). Og i hvert fald i Danmark ikke kun engangsflasken, som det var meningen, men også de flasker med pant, og som sådan sjældent ender i naturen, og mælkekartoner mv. Og det er en gene; det er nemt at åbne dem, men at prøve at drikke med noget hængende lige foran næsen er ubehageligt, og at lukke dem igen er heller ikke nemt, hvilket endda er blevet diskuteret i Wall Street Journal.
De siger, at dette påbud er mhp. at reducere plastikforurening i miljøet og forsøge at sikre, at hætterne, i stedet for at blive "tabt", går sammen med flaskerne til genbrugscontaineren for at blive genanvendt. Men skulle det være en gyldig grund, forbød de også cigaretterne, hvis filtre er den største kilde til plastikforurening på vores planet. Og lågene bliver ikke "tabt", det er en eufemisme; ligesom cigaretskod smides de på jorden med vilje.
Så er det sagt.

 

 

Lattergas
I er helt sikkert bekendt med lattergas, som kan bruges som et alternativ til narkose. Også kaldet salpetersyre (kemisk formel N2O), er den ikke så omtalt som CO2 eller metan, men det er den tredje gas, der bidrager mest til at holde på varmen i atmosfæren, det vil sige drivhuseffekten, og landbruget udleder den i stor stil. Og det vil være bakterierne, der indtager enorme mængder lattergas, der vil redde planeten: norske forskere har testet de bedste bakterier til dette formål og opdaget, at CB-01 bakteriestammen er den hurtigst voksende og den bedste, den overlever i jord, unikke egenskaber, hvis vi vil af med så meget salpetersyregas som muligt. Hvordan? Tilføj bakterierne til gødningen, gød jorden og vupti, de fortærer gasmolekylerne en efter en, hvorved vi opnår en reduktion af salpetersyreudledning med 94 %! Og i deres indtag af N2O frigiver de samtidig harmløse organiske rester, der i sig selv beriger og gøder jorden til landbruget, såsom kvælstof.
Hvis du I kende detaljerne mere i dybden, publicerede de en artikel i tidsskriftet Nature.

Folkelig visdom
Jeg afskyr den såkaldte folkelige visdom, for der er meget lidt visdom i den generelt. For eksempel ikke at kunne gå i bad eller bade under fordøjelsen. Jeg spiser ikke tunge måltider, men hvis jeg gjorde det, ville jeg højst sandsynligt være så mæt, at jeg ikke engang ville have lyst til at gå i bad, men hellere lægge mig et sted, måske tage en lur. Men hvis jeg havde lyst og energi, ville jeg bade, for der er ingen empiri (jeg har prøvet det flere gange, og det gjorde mig ikke ondt) eller videnskabeligt bevis for, at det påvirker fordøjelsen.

Skønhed
Jeg er sikker på, at I har hørt, at det, der er vigtigt, er den indre skønhed. Og det er ikke løgn; jeg er faktisk fuldstændig enig. Men i vores verden er det normalt det fysiske udseende, der fremhæves og dominerer næsten alt. Jeg læste imidlertid for et par dage siden om Belgiens Top Women, en skønhedskonkurrence, hvor vinderen netop vælges på grund af den bedste indre skønhed. I år var der 60 deltagere i alderen 23 til 64 år, som i 9 måneder havde deltaget i et selvaccept-program og vindertitlen blev tildelt en 38-årig kvinde.
"En kvinde, der er i ligevægt i hovedet, i ligevægt i sin krop, er en kvinde, der simpelthen er fantastisk,” siger grundlæggeren af ​​Top Women, den tidligere model Nathalie de Reuck, som indså, at det hun lavede i sit gamle job var, mere end noget andet, ødelæggende for mange kvinder, som allerede har mindreværdskomplekser i forhold til deres krop.

Miniskove 
Endnu et fremragende initiativ, stadig indenfor det med de grønne fingre: en gruppe frivillige er ved at skabe en 2.500 kvadratmeter stor miniskov i en park i Lissabon. Og de ønsker at kopiere det til hele Lissabon og omegn.
Dette initiativ er åbent for deltagelse af alle. Og København kunne sagtens lade sig inspirere.
...
Hvorfor vente? 😊

Plante træer 
Gode ​​nyheder: den portugisiske stat vil støtte med op til 160 euro pr. hektar til at plante træer. Dette er for at bevare skovens biodiversitet, jordbund og for at lagre kulstof, som skovene optager i meget større mængder end hidtil antaget, hvilket gør den såkaldte ventende klimakatastrofe meget mindre sandsynlig, end der faktisk er blevet alarmeret.
Jeg elsker gode nyheder!

Børnenes Internationale Dag
"Alle børn, absolut uden nogen undtagelse, skal være berettiget til disse rettigheder, uden forskelsbehandling baseret på race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden opfattelse, national eller social oprindelse, rigdom, fødsel eller ethvert andet vilkår, uanset om det er deres eller familiens.
Barnet vil nyde særlig beskyttelse og vil blive stillet til rådighed de muligheder, ved lov og på andre måder, for at sætte det i stand til at udvikle sig fysisk, mentalt, moralsk, åndeligt og socialt, på en sund og normal måde og under frihedsbetingelser og værdighed” (fra UNICEFs erklæring om barnets rettigheder, 1959).
 
Vi fejrer Børnenes Internationale Dag. Det er en særlig dag, der markerer godkendelsen af ​​erklæringen om barnets rettigheder, som i princippet garanterer alle børn uden undtagelse grundlæggende rettigheder såsom beskyttelse mod enhver form for omsorgssvigt, grusomhed og udnyttelse, muligheder for udvikling på alle niveauer gennem kærlighed og hengivenhed og uddannelse, ytringsfrihed og endda muligheden for at lege. Jeg siger i princippet, for der er stadig lang vej igen, før vi ser det i praksis i alle børns liv; derfor er det vigtigt at fortsætte med at markere denne dag.
Hav en god Børnedag!