Sankthans aften
I dag er det Sankthans aften, kaldt efter Johannes Døbers fødsel. Det er en nat fyldt med traditioner i hele Europa, men måske mere speciel i Skandinavien, hvor solen først går ned ret sent på denne tid af året, omkring klokken 23, og dermed skaber en magisk atmosfære, en perfekt blanding af lys og mørke. Faktisk er der ingen tradition, jeg mere vild med end som Sankthans aften. Langs strandene tændes enorme bål og fejres lysets og livets sejr over mørket, det godes triumf over for det onde.
Som sædvanlig er det en oprindelig hedensk tradition, som blev kristnet, og som tidligere fejrede sommersolhvervet. Man mente, at det var en mytisk dag, hvor både de gode og de onde kræfter var særligt aktive. For at drage fordel af de første blev urter med terapeutiske egenskaber indsamlet. For at afværge og beskytte mod sidstnævnte blev der tændt bål, et ritual der fortsætter den dag i dag. Og ved hvert bål brændes en hekseformet dukke for at symbolisere de onde kræfters afgang til langt pokker i vold, også kaldet Bloksbjerg. Det er derfor en enormt positiv fejring, der altid rører mig. Jeg lader mig rive med af den festlige stemning, af studenterne, der lige har afsluttet gymnasiet og alle virker glade og lettede. Og jeg kan godt lide at tænke på, at sommerferien snart kommer!
I dag, traditionen tro, skal vi holde picnic på “vores” strand. Hvis jeg var i Portugal, ville jeg spise grillede sardiner og hoppe over bålet; i Danmark er bålene meget større, og vi nøjes med at se på dem eller danse rundt om dem, synge den sædvanlige sang om mørkets forvisning og livets og lysets sejr.
Godnat Sankthans aften til alle!
 

Vi elsker vort land

Men ved midsommer mest

(foto: fra Sankthans natten sidste år, vida de praia)