torsdag, juni 13, 2024

Love 

Jeg ved ikke, om I vidste det – jeg vidste det ikke – at der i hvert fald i Danmark er love, der regulerer navngivningen af nyfødte; om hvad det var for et navn vidste jeg godt (det kan ikke være stødende for barnet), men jeg anede ikke at forældre skal give barnet et navn inden barnet fylder 6 måneder. Og jeg erfarede det, først da jeg læste i går, at et ungt forældrepar fik en bøde på 500 kr. hver for ikke at kunne nå til enighed om navnet på deres barn, som de fik i efteråret. Og hvis de ikke slår navnet fast inden 1. august, betaler de bøder igen, denne gang højere (2.000 kr.) og månedligt, indtil de opgiver et navn.
Det ville unægtelig være billigere med et kompromis: at give barnet hver sit navn, og barnet kunne senere vælge, hvad det helst vil kaldes, Anna eller Marie eller begge dele.