Balance
Jeg har altid været fascineret, og aldeles ikke positivt, af at høre mine forældre omtale denne eller hin kollega, som tog sig to og tre timers frokoster dagligt om nødvendigt, eller tilbragte det meste af dagen i telefonsamtaler med venner eller moren, i stedet for at dedikere sig til at arbejde i arbejdstiden. Hvordan kan man være så doven og have en så lav arbejdsmorale??? Med de nye teknologier forestiller jeg mig, at problemet er det samme – eller værre endda, hvis dem der i forvejen udnyttede systemet bliver ved med at hold mesterfrokostpauser og ditto private telefonsamtaler derudover hænger på Facebook eller Messenger.
Jeg siger ikke, man ikke har brug for pauser eller ikke kan tage sig af private sager i arbejdstiden – for åbningstiderne for visse services er begrænsede, og man ind i mellem også kan finde på at tage arbejde med hjem og sådan noget; jeg hilser fleksibilitet velkommen. Men jeg hilser ligeledes morale og ansvarlighed velkomne. For ikke at tale om, at man nok skal være lidt påpasselig, hvis chefen holder øje med én, fordi man ikke ligefrem leverer de ønskede resultater, hvilket jo må være svært at nå efter timers dagdriveri ;-)