torsdag, januar 20, 2011

Med bare… ben
Endnu engang, og trods sne og is, har tusindvis af new yorkere for 10. år i træk smidt bukserne i Metroen som om det var det mest naturlige i verden: en-to-tre, og nu i bare ben lige pludselig. “No Pants Subway Ride” (overs.: “Metrotur uden Bukser”) fandt sted sidste weekend, mere præcist i søndags kl. 15. Med hvilket formål? For at bryde rutinen. For at føle sig en del af fællesskabet. Utrolig nok var begivenheden så velkoreograferet, at deltagerne på forhånd havde modtaget en mail, hvori de blev instrueret i at svare, at bukserne eller nederdelen, de havde smidt var ubehagelige at have på, skulle nogen spørge.

Jeg kunne komme i tanke om tusind mere elegante – og mindre iskolde! – måder at bryde rutinen på ;-)