tirsdag, januar 04, 2011

Engagement
Jeg er noget ambivalent overfor den nye tendens til, at arbejdspladsen blander sig i medarbejdernes kost- og motionsvaner; hvis jeg på den ene side godt kan forstå rationalet – statistisk set har overvægtige og/eller folk med dårlige vaner et skrøbeligere helbred og dermed flere sygedage end gennemsnittet – men på den anden side mener jeg ikke, nogen skal blande sig i folks privatliv.
Men jeg fandt det interessant, at LK Klima, et norsk firma er blevet så engageret i at skabe gode vaner hos deres medarbejdere, at de er begyndt at betale 50 kr. for hver gang de bruger motionsrummet, 1.000 kr. for hvert kilo de taber og 10.000, hvis de holder op med at ryge.