Replay

Da jeg var teenager, hvis der var en sang, jeg godt kunne li’, havde jeg det med at spille den på replay igen og igen og igen. Om end jeg ikke behøvede det overhovedet, for min hjerne af sig selv har det med at sætte sange på replay – desværre både dem jeg kan li’ og dem jeg ikke kan holde ud; det er tilstrækkeligt at have hørt en eller anden sang i radioen og… bum!: jeg hænger på den resten af dagen.
Forleden opdagede jeg imidlertid, at denne irriterende tendens har en vigtig funktion: når vi har en sang i hovedet frigiver hjernen dopamin, et hormon som gør os i godt humør… Hvorfor? Fordi hjernen, især den kvindelige, af en eller anden ubegribelig årsag, eeeeelsker gentagelser og at genkende mønstre.
Det var en gruppe forskere fra universitetet i Cincinnati, der kom frem til den konklusion. Og trods fordelene ved de musikalske gentagelser, havde de heldigvis også forslag til at hjælpe en til at få en sang ud af hovedet igen: ved eksempelvis at distrahere hjernen ved at beskæftige sig med noget andet; at skifte mental CD ved at nynne en endnu mere irriterende og kompliceret sang, som derfor har sværere ved at sætte sig fast; at synge det sidste vers, da det ofte kan handle om, at hjernen forsøger at huske hele sangen; at “smitte” andre – det er ikke spor sympatisk, men det hjælper sommetider ;-D