Dårlige vaner
Hvad der imidlertid er afvigende eller dårlig opførsel på et tidspunkt er det ikke nødvendigvis på et andet, så alt er jo relativt. Da mobiltelefonerne fx først kom frem var det utænkeligt at tage dem midt i maden eller midt i en samtale. Men efterhånden kan jeg se og læse, at mobiltelefonerne kom og tilintetgjorde al basal takt og tone: det er almindeligt at blive “tvangsindlagt” til at høre andres mest personlige samtaler alle vegne i det offentlige rum eller opleve, at ens samtale bliver afbrudt, fordi en mobiltelefon lige ringer og absolut må tages dér og da eller der kommer en sms, som tilsyneladende ikke kan vente med at blive læst. At tage telefonen mens man spiser på restaurant er mere reglen end undtagelsen. Og man kan aldrig vide, om personen på den anden side af linjen taler med dig i telefonen, mens vedkommende er på toilettet, osv.

Det er som om disse førhen faste ubrydelige grænser er forsvundet ganske ubemærket, uden at man blev klar over det, og fjernkontakten har antaget betragtelig større betydning end samværet med dem, der sidder overfor os. Og det værste er, at selvom jeg godt ved det, så glemmer jeg det alligevel engang i mellem og gør præcis det samme…