onsdag, august 18, 2010

Flere “eksklusiviteter”
Og apropos London og eksklusive oplevelser har jeg hørt at West End natklubben Movida, som er udelukkende for medlemmer og frekventeres af velhavere og kendisser har skabt en ekstremt dyr drink – efter sigende verdens dyreste. Denne angiveligt perfekte drink hedder så passende “Flawless” (red.: “Fejlfri”). Ifølge The Telegraph består den i Louis XII-cognac, brun farin, Angostura (bitter) og en halv flaske af luksus-champagnen Cristal. Når drinken er blandet op strøs den med 24 karat guldflager, og på glassets bund finder man en ring med 11 karat diamanter. Den koster det nette sum af 35.000£ (365.000 kr.) og udover selve drinken inkluderes i prisen oplevelsen af at se den blive til foran alle (så man bagefter kan prale af, forestiller jeg mig…) og at blive bevogtet af to sikkerhedsvagter indtil den sidste dråbe. Og man må bestille den mindst 24 timer i forvejen, selvfølgelig, så alt kan arrangeres.
Lidt amoralsk, når vi har en finanskrise, og der er folk, som sulter rundt omkring… hvilket jeg nok alligevel ville kalde en fejl; eller som minimum excentrisk…

2 Comments:

Anonymous Smykkediva said...

Laver de overhovedet stadig den drink ?

18 august, 2010 12:44  
Blogger Vida de Praia said...

Velkommen til strandkurven, smykkediva. Det er jeg faktisk ikke klar over, men jeg håber så sandelig, de er kommet på bedre tanker... ;-)

18 august, 2010 17:23  

Send en kommentar

<< Home