lørdag, august 21, 2010

Grrrrraaaaaau! (løvebrøl)
Før jeg var født var jeg allerede Sporting-tilhænger, familiens fodboldklub. Det er ikke verdens bedste klub (sommetider tværtimod, beklageligvis; udover nogle Portugals Pokaler og et eneste Mesterskab, har de ikke givet mig andet end en lang række skuffelser…). Nå, jeg havde aldrig haft lejlighed til at se dem spille på et stadion indtil for en måned siden, da de kom til Danmark for at spille mod FC Nordsjælland. Og det var så vildt! Jeg skrålede og sang og gik derfra næsten uden stemme; men glad pga. oplevelsen og den sejr, de tog med hjem.
Og nu kommer de tilbage på torsdag, denne gag for at spille mod Brøndby! Og jeg har vundet en billet sponsoreret af Portugals luftfartsselskab, TAP, til kampen!! Jeg håber de formår at tage revanche for nederlaget hjemme forleden. Jeg kan ikke vente med at tilslutte mig løvernes herboende tilhængere og heppe for dem ;-D Sporting! Sporting! Sporting! :-D