Og Gud skabte… aliens

Vidste I, at Paven har en chefastronom?… Det er sandt: den jesuitiske præst Gabriel Furnes er lederen af Vatikanets observatorium (hvis eksistens jeg heller ikke kendte til) og i en artikel offentliggjort i Vatikanets egen avis, L’Osservatore, erklærede han i en temmelig økumenisk ånd, at aliens er hans brødre, da de har samme ophav som ham selv… (nej: han kommer ikke fra Mars, ha ha ha); med andre ord: hvis de eksisterer, blev de også skabt af Gud.

Et interessant og revolutionerende synspunkt, hvis vi tænker på, at de for få århundreder siden ikke engang accepterede, at Jorden var rund…

“Nyheder”
Det er sjældent jeg åbner et ugeblad, fordi det irriterer mig så meget snak om de såkaldte VIPer. Og det overrasker mig til stadighed, hvad den lyserøde presse “finder” frem til om de kendtes liv. De skriver spalte op og spalte ned om såkaldte fakta, som de før eller siden modsiger eller dementerer – hvor mon de får fat i så meget... misinformation? Og er der mon ingen grænser for hvor trivielle og uinteressante de detaljer, de kommer med er? Hvad rager det mig, om Brad og Angelina overvejer at adoptere endnu et barn? Jf. hvad jeg har læst nåede de ikke at adoptere et siden sidst, så i stedet var det store tema sidste år Brads længere og længere skæg: de sidste 2 år har han nemlig ladet skægget vokse – hvad mon det er tegn på? “Eksperterne” kan ikke enes; nogle siger det er for at man holder op med at se ham udelukkende som sexsymbol, andre at han blot følger moden og andre for at markere, han stadig er ung, uafhængig og afslappet. De synes imidlertid ikke at vide, at der er undersøgelser, som viser, at kvinderne finder mænd med skæg mere modne og maskuline end mænd uden. Nå ja…

… har man intet at skrive om, må man hitte på noget :-)

Skingrende skør
Der er folk, som prøver farlige ting for at komme i Guinessbogen, andre for at udfordre deres egne grænser. Og så er der dem, som ganske enkelt er skøre i bolden, som det ser ud til at være tilfældet med østrigeren Felix Baumgartner, som har sat sig for at sætte verdensrekorden i frit fald samt højeste faldskærmsudspring – fra stratosfæren; det vil sige fra næsten 40 kilometers højde, hvor intet fly med den aktuelle teknologi kan tage ham, hvilket fik ham til at bygge en særlig heliumballon med indbygget trykkapsel til formålet. Når – eller hvis – han ankommer derop, åbner han kapslen og hopper ud i sin specialbyggede trykdragt og lade sig falde ned til 1.500 meters højde og så åbne faldskærmen.
Ifølge en læge, der har udtalt sig om projektet, kan alt gå galt: hvis der går hul i trykdragten, kan hans blod begynde at koge på få sekunder. Den pludselige stigning af damp fra blodet kan medføre en blodprop. Han kan komme i et ukontrollabelt spin, og centrifugalkraften kan resultere i at blodet flygter fra hjernen med iltmangel og kvælning til følge. For at nævne nogle af mulighederne…
… vær nu fornuftig, du Felix!
(foto af vores “helt”, da han kastede sig ud fra Jesusstatuen i Rio de Janeiro)

Gestus
På tidspunkter med stor menneskelig lidelse skabt af naturkatastrofer som fx tsunamien i Sydøstasien eller her for nylig jordskælvet på Haiti er det, som berører mig mest de manifestationer af godhed, medmenneskelighed og altruisme fra mere eller mindre anonyme mennesker, som på eget initiativ mobiliserer denne eller hint form for bistand til at afhjælpe situationen. Jeg husker historien om en konfirmand, som valgte at donere alle sine konfirmationspenge (og det var ikke småting) til at hjælpe ofrene for tsunamien, og at jeg fik tårer i øjnene, da jeg så nyheden. Og forleden var det en britisk drengs tur til at røre mig: den 7-årige Charlie Simpson blev så nedslået, da han så nyhederne, at han besluttede sig for at handle og formåede at samle ikke kun de 500 pund, han havde sat sig for, men hele 100.000 pund (ca. 850.000 kroner) til ofrene for jordskælvet i Haiti ved at cykle rundt og rundt i den lokale park mod at få “sponsorer”.

Wow!

«Ma che injusticia, pero!» (Hvilken uretfærdighed!)
Forleden fik Cristiano Ronaldo et rødt kort for at have brækket næsen på Patrick Mtiliga fra det andet hold. Jeg så tilfældigvis det klip, hvor de viste, hvordan Mtiliga trækker vores gulddrend i trøjen samt hvordan denne forsøger at frigøre sig; og det er ikke fordi, jeg er vild med Cristiano (det er det altså ikke - jeg mener det! ;-D), at det så ud som om, han ikke havde voldt ham skade med vilje. Men det, der fik mig til at trække på smilebåndet var den forklaring, han sidenhen gav ESPN Soccernet:: han sagde, at det aldrig havde været hans mening at skade forsvarsspilleren, og at det havde været et uheld, en ulykke som skyldes ene og alene, at modstanderen kun er 1,70 meter høj; hvis han havde været højere, ville han have ramt ham i brystet, og det ville slet ikke have set så dramatisk ud, at det havde berettiget et rødt kort med tilhørende karæntene.
…
«Ma che injusticia, pero!» (Hvilken uretfæææærdighed!) :-)

Overflødig information
Videnskaben er stor leverandør af totalt overlødige detaljer, og bliver kun overhalet i kvantitet og grad af latterlighed af den lyserøde presse. Et eksempel: jeg læste i avisen den anden dag, at en gruppe forskere for nylig havde lavet en fantastisk opdagelse, navnlig at Neandertalerne alligevel ikke var så tilbagestående endda, da man allerede dengang brugte makeup – et uomtvisteligt tegn på forfængelighed.
…
Wow, jubii, tralala… og hvad så??? Og jeg gad godt vide, hvordan de mon kom frem til den konklusion…

Mors drenge
Jeg ved ikke, om I kender den film med den underskønne Matthew McConaughey, hvor han er over tredive men endnu ugift og har det som en blomme i et æg hjemme hos forældrene, så han ikke er spor motiveret for at flytte hjemmefra. Forældrene synes til gengæld, at det er mere end tid, så de hyrer en specialist spillet af Sarah Jessica Parker, hvis opgave er at få ham til at forelske sig i hende og ændre mening og blive mere voksen og selvstændig.
Dette sjældne “problem” i USA er, som I ved, hverdagskost i Sydeuropa, og tilsyneladende kræver det drastiske metoder: jf. hvad jeg har læst vil Renato Brunetta, den italienske minister for Offentlig Administration foreslå en lov, som får italienerne til at flytte hjemmefra, når de bliver 18 år. Dette som følge af en dom fra retten, som tvinger en far til betale sin 32-årig universitetsuddannede datters udgifter, idet hun nægter at flytte hjemmefra, selvom hun afsluttede sin uddannelse allerede for 8 år siden.
En lille detalje: den pågældende minister er ikke bleg for at indrømme, at han var en af dem, som boede hjemme hos forældrene indtil han selv var 30 ;-D

Humøret og sneen
I år kommer jeg tilsyneladende til at have mindre at lave. Fordi denne vinter har været så snerig her til lands – og ifølge hvad jeg har læst gør et snelandskab os gladere, hvilket beskytter dem der er tilbøjelige til årstidsdepression, den såkaldte vinterdepression, som forårsages af manglende lys og de lave temperaturer.
Sneen er gratis, har ikke bivirkninger 8medmindre man glider og brækker et ben, selvfølgelig ;-D) og er 100 % naturlig Udover at reflektere lyset og således fremme energi hos os, gør den os mere legesyge (som dem der forleden fandt på at kaste en snebold ind af mit åbne vindue…)
Det er fantastisk! Og jeg håber kun, at vintrene fra nu af altid bliver mindst lige så hvide som denne :-)
(fotos: vida de praia)

Oplagte løsninger
Sommetider er løsningerne til e største problemer lige foran ens næse, og vi opdager dem ikke nødvendigvis af den grund. Forleden dag sagde de i nyhederne , at et af de største problemer i Sydkorea aktuelt er en temmelig beskeden. Hvilket for nylig fik en lang række chefer for statslige departementer til at gøre noget drastisk: at slukke lysene på kontoret fra senest klokken 19… i håb om, at de ansatte mest tilbøjelige til at arbejde over tog hjem og avlede børn.
Hvorfor har ingen tænkt på det noget før? ;-D

Politiomsorg
Nu om dage har man med at kritisere politiet – for brutalitet, for uduelighed, for aldrig at være tilstede, når man har brug for det, osv., osv., osv. Og det er yderst sjældent man beretter om de gode historier, de vinkler som gavner myndighederne. Som i nyheden jeg læste forleden: i de sidste 10 år har en 56-årig beboer i byen Matamoros i Nordmexico blevet anholdt 600 gange; flere gange for at forstyrre freden i alkoholpåvirket tilstand, men ligeså mange gange for at forhindre ham i at komme for meget til skade i den tilstand. Og med god grund: han er blevet kørt ned 16 gange og rullet 9 gange før.
Så ikke kom her og sig, at politiet ikke er vores ven ;-)

Hjernen er til at tænke med... eller ej?
Det er meget interessant at læse om eller lyte til, hvad såkaldte eksperter kan råde os til, men det gør heller ingen skade at træffe beslutninger selv – der er alligevel ingen, der kender os så godt, som vi kender os selv, så der er ikke større eksperter i os elv end os selv, uanset hvor anerkendte de er. Men der er nogen, som betragter dem nærmest som alvidende, og som lytter til dem med beskeden kritisk sans; som den kvindelige yogainstruktør fra Chicago, jeg læste om forleden, som i et helt år har fulgt samtlige af Oprah Winfreys råd: hun adopterede en kat, købte et par flade leopardplettede sko – og anskaffede sig endda et ildsted til terrassen – om end hun ikke engang har en terrasse (!) og har brugt op til 25.000 kr.
…
Det er godt at Oprah, så vidt vides, ikke rådede nogen til at kaste sig ud af vinduet… duh!

Blomster
Forleden købte jeg sæsonens første buket tulipaner. Fordi jeg elsker blomster, tulipaner i særdeleshed. Og fordi mens jeg var hos frisøren, læste jeg i et ugeblad, at jf. en ny undersøgelse så sikrer blomster bedre humør og (ikke spørg mig hvorfor…) ligeledes bedre relationer til familie og venner. Og jeg burde måske have købt en buket til at tage med på arbejdet, da blomster tilsyneladende skaber kreativitet og gejst blandt medarbejdere.
Januarforsæt: at købe en buket blomster hver uge resten af året :-)

Alene og sund
Jeg har altid hørt, at ægteskabet er en faktor, som bedrer livskvaliteten og levelængden hos mænd. Men jf. hvad jeg har læst er det alligevel ikke sandt: for såvel enlige kvinder som enlige mænd eller som bor alene har med at dyrke mere motion og spise sundere end dem, der er i parforhold, bor sammen, er gift og/eller har børn. Måske fordi man prioriterer familien og måltiderne. Eller måske fordi man har sikret sig en partner, hvilket mindsker behovet for at forblive slank og attraktiv. Eller måske fordi der skabes et behov for at slænge sig på sofaen med slik og chokolade, når den befolkes af flere… :-)

Mænd, tsk tsk tsk!...
Hvis der er noget, jeg bliver sur og panisk over er det når vi er i lufthavnen, og min bedre halvdel kommer i tanke om at lave jokes om terror, bomber, smugling, osv., osv. Min reaktion er som regel a la: “shhhhhh: ti stille! Opfør dig ordentligt! Det er slet ikke sjovt!”, hvilket jeg tilsyneladende er ene om at synes.
Jeg kan derfor sagtens forestille mig, hvad en mor og en datter gik igennem, da faren pludselig fandt på at sige, han havde en bombe i underbukserne, da de var ved sikkerhedskontrollen i Stuttgart lufthavn. Selvsagt var luftfartsselskabet ikke spor glad for spøget og tillod dem ikke at gå ombord, hvorved deres ferie blev ødelagt; og de risikerer oven i købet at få en bøde på op til tusind euro.
Hvorfor mon er mænd så tåbelige?

Ringe “opfindelser”
Og vi går fra et ekstrem til et andet: den anden dag læste jeg i avisen, at man i flere byer i verden – såsom London, New York og Mexico City – nogen kom på at “opfinde” noget kaldet “ Ingen bukser i Undergrunden-dag” (“no-pants on the Subway Day”), afholdt nu for niende år i træk på gruppen Improv Everywheres initiativ med det formål at skabe kaos og glæde i det offentlige rum. Ideen er simpel: passagererne kommer i bare ben.

Jeg tror gerne, det har skabt kaos, men glæde??? Hvis jeg havde overværet et lignende manifestation, ville jeg formentlig være løbet skrigende bort af skræk X-P

Geniale opfindelser
Jeg så en reference i nyhederne forleden til en ny og for mig at se en af de mest geniale opfindelser i nyere tid: superbillige briller med universelle indstillelige linser (på billedet), som kan tilpasset ethvert øje takket være en mekanisme, som bruger silikonens egenskaber til at fokusere linserne. Flydende silikone sprøjtes direkte ind i linserne og gør dem mere eller mindre tyk, og det er personen selv, der indstiller dem efter behov, uden at skulle tilses af en øjenlæge eller optiker eller at skulle bestille særligt tilpassede linser. Når man har fundet den rette indstilling, fjernes sprøjterne igen, så det kommer til at ligne helt almindelige briller.
Opfinderen, Joshua Silver er en pensioneret Fysik professor fra universitetet i Oxford, og tilsyneladende er han blevet drevet af idealistiske motiver: at enhver uanset indkomst kunne have råd til et par briller. Og det får en kæmpebetydning for udviklingslandene, hvor mange netop ikke har råd til at købe et par graduerede briller. Flere af sådanne opfindelser efterlyses!

Together again!
Sådan: som modvægt til dagen i går, er min mand kommet hjem i et stykke fra sin ferie, og han har savnet mig. Han stod på ski ad libitum, kælkede, forbedrede sin teknik, og jeg forestiller mig, at det ikke bliver sidste gang, han drager afsted på eventyr med lillebroren til iskolde egne.
Men for nu bliver han her hos mig og er kun min ♥ :-)

Farvel…
Jeg hader begravelser, men i dag kan jeg ikke lade være med at tage til en for at hædre en person, som jeg mødte for tre år siden og som, helt overraskende, gjorde stort indtryk på mig med sin sammensatte personlighed, som han åbenbarede overfor mig lidt efter lidt i vore næsten ugentlige samtaler og meningsudvekslinger om livets genvordigheder. Han døde ganske pludseligt og alt for tidligt og nåede langt mere end så mange andre på lidt over de tredive men efterlod sig samtidig flere store uopfyldte drømme. Jeg er endnu ikke klar til at tage afsked og tror, jeg kommer til at gøre det lidt ad gangen i løbet af dage, uger, måneder.
Det er ved sådanne lejligheder, man kommer i kontakt med sig selv og husker at sætte pris på de ting, der virkelig betyder noget – fordi der jo er så meget, som frarøver os tid og energi, og som alligevel er så uendelig ligegyldigt.
Du betød noget, J. Hvil i fred, og tak for denne gang.

Ironi
Min mand plejer at fortælle, at da han var ban, så var vintrene i Danmark så hårde, så hårde, at detsnede hvert år og så massivt, at sneen næsten nåede op til husenes tage, hvilket gjorde det praktisk talt umuligt at gå udenfor en dør. Derfor lukkede skolerne i flere dage, indtil tilstandene blev mere normale igen. Med den globale opvarmning er vintrene blevet mildere med betydelig mindre sne og is, og da jeg indtil for nylig aldrig havde overværet en af de kæmpe snestorm, troede jeg, at de kom fra barnets overdrevne minder.
Med COP15 topmødet om den globale opvarmning i tankerne, som jo fandt sted i København, som I sikkert husker det, finder jeg det ironisk, at denne vinter viser sig at være den koldeste i hvert fald i de sidste 18 år med ned til -15 grader og masser af sne. Og meteorologerne siger, vi kan forvente flere sådanne vintre fremover.
…
Brrrrrrrr! Mon verden alligevel er ved at blive koldere...? :-D

Klassikere
Jeg har været gift i årevis, så hvad første dates angår, er jeg alt andet end en ekspert. Men det gav mig ikke mindre lyst til at berøre emnet, da den har flere sjove og underfundige facetter og ikke er ligetil.
Eksempelvis hvor man skal mødes og hvad man kan og bør og ikke kan eller bør lave på en første date. Fx at gå en tur, tage på udstilling, til koncert eller i biografen sammen er mere afslappet end at sidde og kigge hinanden dybt i øjnene gennem hele daten og gør det nemmere at snakke, da det giver noget at snakke om og gør kontakten mindre intens og krævende. Selvom man gerne vil gøre et gdt første indtryk, er man nødt til at bevare en vis ærlighed og ikke lade som om man er noget, man i virkeligheden ikke er – hvis man godt kan li’ fodbold og action film, er det en dårlig idé at ville give indtryk af at være mere til den intellektuelle side. Man må udvise interesse og stille spørgsmål. At spise ude er at foretrække i forhold til at mødes hos den ene eller den anden, hvilket antyder for megen intimitet for en første date. Hvis der er forbudte emner, så må ekskærester være et af dem.
Og de herrer: hvis den første date gik godt, og I gerne vil mødes igen, lad være med at vente i dagevis på at ringe igen, da det kun skaber unødig desperation og irritation hos damerne ;-)

Nytårsforsætter
Det er måske allerede sent, for vi er jo allerede halvanden uge inde i 2010 – rigelig tid til at bryde ethvert velmenende nytårsforsæt ;-D – men ok. Jeg vil være ærlig: jeg plejer ikke at lave nytårsfosætter, fordi jeg ved, at trods alle de gode intentioner er vedholdenheden som regel beskeden, fodi sådanne forsætters psykologi er så pokkers demotiverende, a la: “hvis ikke jeg kan holde det jeg besluttede mig for fra 1. januar, er det ikke interessant mere, så jeg kan lige så godt opgive”. Derfor foretrækker jeg at træffe afgørelser og sætte dem i praksis året runt – undtagen sidst på året.
Men derfor ville jeg ikke lade være med at dele med jer 4 råd. Jeg læste i avisen forleden om hvordan man kan formå at overholde nytårsforsætter:

1. Det gælder om at tænke sig godt om, hvad man vil ændre – i stedet for at ville ændre tusind ting på een gang.

2. Det gælder om at være realistisk i forhold til det niveau kravene i forsættet skal være på – at tabe sig 3 kilo er eksempelvis mere realistisk end at tabe sig 10, og derfor mere motiverende. Ligesom det er nemmere at følge en beslutning, der er formuleret positivt (fx at begynde at spise sundere) end negativt, hvor man må give afkald på noget (aldrig mere at spise en burger med pommes fritter).

3. Det gælder om at være konkret, fx at ville tabe sig de 3 kilo eller løber x antal kilometer på x antal minutter inden sommer. At “tabe sig” eller at “ dyrke mere sport” er for diffuse mål.

4. Det gælder om at være praktisk og prøve på at indlemme det nye mål (fx mere motion) i dagligdagen – eksempelvis at cykle på arbejdet, at tage trappen fremfor elevatoren, osv., osv. – i stedet for at vente på en pludselig lyst til at tage i fitnesscenter ;-D

Overdrivelse
De sidste uger har vi haft temmelig meget sne, et fænomen, der har tendens til at fremme den mest barnlige og legende adfærd hos børn og voksne: der ses snemænd og slæder alle vegne, og der er altid nogen, som udnytter muligheden for at smide en uskyldig snebold efter de forbipasserende – en slags uformel invitation til at slå sig til legen.
Der er imidlertid dem, som ikke finder det spor morsomt – som det var tilfældet den anden dag for en betjent i Washington D.C., som ikke stod tilbage (man er jo ikke amerikaner for ingenting, vel?…): han befandt sig lige pludselig midt i en lokal sneboldkamp, og da han så sin bil ramt af en masse snebolde, trak han tjenesterevolveren frem til stor forskrækkelse og forbistring for alle dem, der var i gang med at have det sjovt.

Heldigvis var der nogen, der kom i tanke om at filme optrinnet, så den pirrelige betjent-cowboy risikerer at få en velfortjent tjenstlig sag på halsen :-P

Skiferien
Som jeg sagde forleden, er jeg ikke spor til eventyr, derfor er det at stå på ski ikke noget for mig. Hvad det angår, bliver jeg således aldrig som skandinaverne uanset hvor mange år jeg bor her. Med min mand er til gengæld en hel anden historie: vandt til at lege med skiene fra barnsben er han på en hel anden måde afslappet, og han formår at være opretstående det meste af tiden. Og udfordret af lillebroren tog de i går af sted til Tjekkiet ekviperet til det, der måtte være – denne gang en hel uges ferie kun til at stå på ski.Jeg håber de har det sjovt, at de får mulighed for at forbedre teknikken – for der er mere i det, end man umiddelbart skulle tro – og at de kommer hjem i et stykke på torsdag.

Anti-stress
Det er ikke første gang, og det bliver næppe den sidste, he he he – at vi lovpriser chokoladens fantastiske egenskaber her. For ifølge en gruppe schweiziske forskere tilknyttet Nestlé (Schweiz og chokolade og Nestlé… hmmm… vær så venlige at se bort fra den åbenlyse interessekonflikt, tak ;-D) og ledet af dr. Sunil Kochhar er det tilstrækkeligt med 40 gram mørk chokolade om dagen til afgørende at mindske koncentrationen af kortisol, et af stresshormonerne, i blodet.
...
Hvor er min morgenchokolade? ;-)

Ups...

Jeg har tidligere refereret en af mine yndlingsuvaner, Facebook, som giver mulighed for flere sjove ting så som at følge med i de små ting i vennernes liv og dele tanker om dette og hint, anbefale musik, film, bøger eller interessante hjemmesider. Med der er også visse ting, jeg hader, eksempelvis diverse quizzer om de mest tåbelige emner og gyselige indiskretioner. Og tilsyneladende er jeg ikke den eneste, som krummer tæer fra tid til anden: for nylig skabte to texanere “Lamebook” (det er svært at oversætte, men det vedrører tåbeligheder fanget på Facebook), hvor de giver adskillige eksempler på ovennævnte.
...
God læsning og gode myrekryb – eller latterbrøl ;-D

Gaaaaab!
Dem der endnu studerer eller stadig kan huske studenterlivet erindrer måske den søvndyssende effekt visse lærere har og den kamp, det kræver at holde øjnene nogenlunde åbne. Der er nok ikke en bedre kur mod søvnløshed, men når man skal følge med i timen eller foredraget er det ikke spor praktisk og kræver drastiske metoder. Og her er så nogle brugbare forslag også overfor enhver taler eller i enhver situation, hvor det at falde i søvn ikke ligefrem er en passende mulighed:
- koffein, selvfølgelig;
- at sætte sig på første række (hvor det at falde i søvn ville være katastrofalt og pinligt, og alene den potentielle trussel ville være tilstrækkelig til at holde en årvågen ;-D);
- at spise noget undervejs;
- koffein;
- at tage notater;
- at grine (selvom det ville falde visse talere for brystet);
- koffein;
- at have sovet nok natten forinden (hvilket formentlig kompliceres af så meget koffein men ok…);
- at stå tidligt op og ikke gå ud uden at spise morgenmad;
- at cykle eller løbe hen til destinationen;
- koffein!!!!!

Hvad???… 4
Hverken medierne eller videnskaben står tilbage, når det kommer til overraskelser. Forleden var jeg nær ved at miste mælet, da jeg læste følgende overskrift i en rimelig seriøs avis: «Forskere: Fuldmåne frembringer varulve». Ifølge en artikel offentliggjort i Medical Journal of Australia (!...) er der tilsyneladende folk med tendens til at blive mere temperamentsfulde og ligefrem voldelige, når der er fuldmåne.
I en undersøgelse foretaget på Golgata Mater NewCastle Hospital nord for Sydney, hvis konklusioner blev offentliggjort i netop ovennævnte artikel konstaterede man, at 91 af deres patienter var blevet indlagt med alvorlige periodiske forstyrrelser i lighed med varulvenes, og at 23 % af disse havde fundet sted på nætter med fuldmåne: næ, næ, de udviklede ikke en gevaldig hårvækst over hele kroppen, ej heller hugtænder eller skarpe kløer, he he he… men de reagerede exceptionelt voldsomt ved at gå til angreb på personalet med bid og kradsen. Og 60 % var påvirket af alkohol eller stoffer.
Der er for mig at se imidlertid tale om dårlig videnskabelig praksis: for det første fandt 77 % af forstyrrelserne sted på nætter, hvor ikke der var fuldmåne, så det er ganske tvivlsomt, at det skulle være en statistisk signifikant tilbøjelighed. Og for det andet ved alle og enhver, at risikoen for irrationel, voldelig adfærd stiger, når nogen er påvirket af centralstimulerende stoffer.
Måske aktiverer fuldmånen lysten til at få sig et ordentligt kæp i øret… duh!

Hvad???… 3
Og fra de nordiske lande tager vi videre til Australien, hvor intet, der kan ske kan overraske mig i det mindste, men ok… for nylig blev en bilist kaldet ind til siden af politiet, da han havde overset et stopskilt. Da han var nødt til at vise kørekortet frem, måtte kan krybbe til korset og bekende, at i de 50 år, han havde kørt bil, havde han aldrig ulejliget sig med at tage kørekortet.

Enten er han ufattelig heldig (og dumdristig) ved at aldrig før at være blevet taget efter så mange års forseelser, eller så er han en bedre autodidakt end så mange andre, der på en eller anden ubegribelig måde har formået at tage kørekortet, om end det slet ikke er til at se ;-)

Hvad???… 2
Og vi pløjer fortsat igennem dagspressen, som slet ikke skuffer, og tager til Norge, der er et så stille og civiliseret land, at de overskrifter, som fortjener den tvivlsomme ære at komme i denne strandkurv fyldt af det utrolige, er yderst sjældne. Men den anden dag blev en lastbilchauffør taget i tolden med 340 kilo kød, 150 kilo yoghurt og 80 kilo ost. Angiveligt uden noget at fortolde – de kæmpe mængder af mad var efter sigende til eget forbrug.
…

Det kunne de godt have været… hvis han fx havde 120 børn ;-)

Hvad???… 1
Og vi starter 2010 med den uhøjtidelige, bestyrtede tone, vi er vante til. Fordi jeg åbner avisen og bliver som sædvanligt målløs over de nyheder og begivenheder, der har fundet vej dertil. Som det er tilfældet i hvad jeg for nylig har læst om Japans første dame og tidligere skuespillerinde Miyuki Hatoyama. Som påstår, at hendes sjæl engang blev transporteret til Venus i en UFO (og åbenbart vendte tilbage til Jorden efterfølgende... eller måske netop ikke...? ;-D), og at hun i et andet liv skulle have truffet Tom Cruise (og det ville ikke overraske mig spor, hvis han påstod det samme om dette angivelige møde, he he he).
...

I kan godt forestille jer de samtaler der finder sted på de officielle japanske middage, ikke sandt? ;-)

2010
Godt nytår!!!!! :-D
(foto: vida de praia)