

Jeg ved ikke, om I kender den film med den underskønne Matthew McConaughey, hvor han er over tredive men endnu ugift og har det som en blomme i et æg hjemme hos forældrene, så han ikke er spor motiveret for at flytte hjemmefra. Forældrene synes til gengæld, at det er mere end tid, så de hyrer en specialist spillet af Sarah Jessica Parker, hvis opgave er at få ham til at forelske sig i hende og ændre mening og blive mere voksen og selvstændig.
Dette sjældne “problem” i USA er, som I ved, hverdagskost i Sydeuropa, og tilsyneladende kræver det drastiske metoder: jf. hvad jeg har læst vil Renato Brunetta, den italienske minister for Offentlig Administration foreslå en lov, som får italienerne til at flytte hjemmefra, når de bliver 18 år. Dette som følge af en dom fra retten, som tvinger en far til betale sin 32-årig universitetsuddannede datters udgifter, idet hun nægter at flytte hjemmefra, selvom hun afsluttede sin uddannelse allerede for 8 år siden.
En lille detalje: den pågældende minister er ikke bleg for at indrømme, at han var en af dem, som boede hjemme hos forældrene indtil han selv var 30 ;-D
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home