mandag, januar 18, 2010

Mænd, tsk tsk tsk!...
Hvis der er noget, jeg bliver sur og panisk over er det når vi er i lufthavnen, og min bedre halvdel kommer i tanke om at lave jokes om terror, bomber, smugling, osv., osv. Min reaktion er som regel a la: “shhhhhh: ti stille! Opfør dig ordentligt! Det er slet ikke sjovt!”, hvilket jeg tilsyneladende er ene om at synes.
Jeg kan derfor sagtens forestille mig, hvad en mor og en datter gik igennem, da faren pludselig fandt på at sige, han havde en bombe i underbukserne, da de var ved sikkerhedskontrollen i Stuttgart lufthavn. Selvsagt var luftfartsselskabet ikke spor glad for spøget og tillod dem ikke at gå ombord, hvorved deres ferie blev ødelagt; og de risikerer oven i købet at få en bøde på op til tusind euro.
Hvorfor mon er mænd så tåbelige?