
Der er folk, som prøver farlige ting for at komme i Guinessbogen, andre for at udfordre deres egne grænser. Og så er der dem, som ganske enkelt er skøre i bolden, som det ser ud til at være tilfældet med østrigeren Felix Baumgartner, som har sat sig for at sætte verdensrekorden i frit fald samt højeste faldskærmsudspring – fra stratosfæren; det vil sige fra næsten 40 kilometers højde, hvor intet fly med den aktuelle teknologi kan tage ham, hvilket fik ham til at bygge en særlig heliumballon med indbygget trykkapsel til formålet. Når – eller hvis – han ankommer derop, åbner han kapslen og hopper ud i sin specialbyggede trykdragt og lade sig falde ned til 1.500 meters højde og så åbne faldskærmen.
Ifølge en læge, der har udtalt sig om projektet, kan alt gå galt: hvis der går hul i trykdragten, kan hans blod begynde at koge på få sekunder. Den pludselige stigning af damp fra blodet kan medføre en blodprop. Han kan komme i et ukontrollabelt spin, og centrifugalkraften kan resultere i at blodet flygter fra hjernen med iltmangel og kvælning til følge. For at nævne nogle af mulighederne…
… vær nu fornuftig, du Felix!
(foto af vores “helt”, da han kastede sig ud fra Jesusstatuen i Rio de Janeiro)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home