
Jeg har været gift i årevis, så hvad første dates angår, er jeg alt andet end en ekspert. Men det gav mig ikke mindre lyst til at berøre emnet, da den har flere sjove og underfundige facetter og ikke er ligetil.
Eksempelvis hvor man skal mødes og hvad man kan og bør og ikke kan eller bør lave på en første date. Fx at gå en tur, tage på udstilling, til koncert eller i biografen sammen er mere afslappet end at sidde og kigge hinanden dybt i øjnene gennem hele daten og gør det nemmere at snakke, da det giver noget at snakke om og gør kontakten mindre intens og krævende. Selvom man gerne vil gøre et gdt første indtryk, er man nødt til at bevare en vis ærlighed og ikke lade som om man er noget, man i virkeligheden ikke er – hvis man godt kan li’ fodbold og action film, er det en dårlig idé at ville give indtryk af at være mere til den intellektuelle side. Man må udvise interesse og stille spørgsmål. At spise ude er at foretrække i forhold til at mødes hos den ene eller den anden, hvilket antyder for megen intimitet for en første date. Hvis der er forbudte emner, så må ekskærester være et af dem.
Og de herrer: hvis den første date gik godt, og I gerne vil mødes igen, lad være med at vente i dagevis på at ringe igen, da det kun skaber unødig desperation og irritation hos damerne ;-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home