søndag, januar 22, 2017


“Mariakimapeterjohannes”

I kender det sikkert, at jeres far eller mor ikke kan huske, hvad I hedder og siger alle de navne i husholdningen, indtil de finder frem til jeres navn, ikke? Jeg gør. Men ved I hvorfor det er uundgåeligt? Det er et fænomen, der har interesseret forskerne, og nu foreslår de en forklaring: det er fordi vi arkiverer folks navne i grupper – familie, venner, naboer, kollegaer. Samantha Deffler studerede 1.700 personer i forskellige aldersgrupper og næsten alle, uanset alder, glemte og byttede rundt på folks navne fra tid til anden. Men kun blandt de folk, vi “arkiverer” i samme kategori: familie, eller venner, eller kollegaer; vi blander aldrig kategorierne og fx får fat i sønnens navn, når vi refeerer til en kollega. Og hun fandt ud af, at mødre de værste i det henseende.